Logo

Hareterrine, kold

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hareterrine, kold 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: 1½ time Marinering: mindst 4 timer, men gerne natten over
Kogetid: 1½ time. Middelsvær at lave. Høj pris.  4 personer.   

 
# Ingredienser til Hareterrine, kold:
1 ung hare (renset vægt ca 1½ kg)
250 g kogt skinke
125 g røget spæk
salt
200 g magert flæskekød
200 g skært kalvekød
3 æg
salt og peber

 
Marinade:
1,5 dl cognac
1 spsk olie
1 fed hvidløg
1 laurbærblad
et par kviste frisk timian eller 1 tsk tørret
et par kviste frisk basilikum eller 1 tsk tørret
Til formen:
200 g spæk
Postejform eller anden ovnfast form med høje sider
*
Sådan laves Hareterrine, kold:
1. Gør haren i stand. Se Hare

 
2. Skær kødet fra ryg, bove og køller så tæt på rygrad og ben som muligt.
Skær det i strimler på en fingers tykkelse.
Skær også den kogte skinke og det røgede spæk i strimler på en fingers tykkelse.
3. Bland harekød, skinke og røget spæk og krydr med salt.

 
Marinade:
4. Bland cognac med olie, laurbærblad, timian, basilikum, hakket hvidløg og hæld denne marinade over.
Lad harekød-, skinke- og spækstrimlerne trække i marinaden mindst 4 timer, men gerne natten over. Vend dem helst et par gange.

 
5. Tag kødstrimlerne op af marinaden og si den.

 
6. Skær resten af kødet fra haren og bland det med flæske- og kalvekød.
Hak det en gang igennem kødhakkeren.
Rør æggene i farsen et ad gangen, rør grundigt mellem hvert æg.
Rør marinaden i og krydr med salt og peber.

 
7. Skær de 200 g spæk i tynde skiver.
Beklæd en postejform eller anden ovnfast form med dem.

 
8. Læg først et lag fars, dernæst halvdelen af de marinerede kødstrimler, så et lag fars, resten af det marinerede kød, og så den resterende fars, slut af med tynde spækskiver. Læg låg eller alufolie over.

 
9. Kog hareterrinen i forvarmet vandbad i bradepanden og bag den ved stærk varme, 225 °C, ca 1½ time.

 
10. Tag terrinen ud af ovnen og lad den blive kold, før den serveres.
Den smager bedst dagen efter.
Server grøn salat eller Bønner, grønne, marinerede, til.
 

Tips: Server hareterrinen kold som for- eller mellemret eller til kold buffet.
Skær den i skiver ved serveringen.

 
Harepostej
Gå frem efter opskriften til og med punkt 8.
Læg et par skiver bacon over fadets indhold.
Bag postejen omkring 1½ time ved jævn varme, 175 °C.
NB. En »terrine« er i reglen kogt i vandbad, mens en postej er bagt.
Indholdet er ikke så forskelligt.

 
Harepostej med sky
Skiverne kan dækkes med sky.
Udblød 5 blade husblas i koldt vand.
Bring 2½ dl bouillon i kog, sluk, tilsæt ½ dl tør portvin, knug husblassen fri for vand og lad den smelte i den varme bouillon.
Lad skyen svale noget.
Når skyen begynder at stivne, fordeles den forsigtigt over postej skiverne med en ske.
Postejen kan eventuelt tilsættes lidt hakket trøffel.

 
Se alle de bedste opskrifter med Hare

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.344 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her