Logo

Hareryg i flødesauce - Râble de lièvre à la crème

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hareryg i flødesauce - Râble de lièvre à la crème 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 10 min. Marineringstid: 2-3 timer Ovn- og hviletid: ca 25 min. Middelsvær at lave. Høj pris.  4 personer. 

 
# Ingredienser til Hareryg i flødesauce:
2 harerygge af unge dyr (à ca 500 g)
smør til bruning
1,5-2 dl lys bouillon
salt og peber

 
Marinade:
4 dl rødvin eller hvidvin
3 cl cognac
½ skivet gulerod
1 skalotteløg
5 knuste enebær
1 kvist timian

 
Sauce:
2 dl stegesky
2 dl piskefløde
salt og peber
ovnfast fad
*
Sådan laves Hareryg i flødesauce:
1. Puds kødet pænt fri for sener m.m. og læg det i et stort fad med blyfri glasur eller i en emaljeret gryde.
Brug ikke aluminium til syreholdige væsker som fx vin.

 
2. Rør marinaden sammen og hæld den over ryggene.
Lad dem marinere et par timer. Vend dem af og til.

 
3. Tag kødet op, tør det og brun det i rigeligt smør i en stor stegegryde, der tåler ovn (tænk på ørerne) eller brun det på en pande og læg det i et ovnfast fad.
Hæld bouillonen i gryden (eller kog panden af med den og hæld den i det ovnfaste fad), og sæt ryggene i en hed ovn, 250 °C.

 
4. Dæmp varmen til 180 °C efter 10 min, og lad ryggene stege 15-20 min, alt efter hvor rosa kødet ønskes.
Tag kødet ud af ovnen, flyt det over på et varmt fad og dæk det med folie og et viskestykke, så det kan hvile, mens saften og varmen fordeler sig ensartet.

 
5. Har man brugt en stor stegegryde, skal den koges af med fløden, der herefter skal koge ind og tykne let for god varme uden låg.
Har man brugt fad, må fadets indhold hældes i en gryde og koges sammen med fløden.

 
6. Smag til med salt og peber.

 
7. Skær harefileterne fri af ryggen ved at lægge et snit langs hver side af rygbenet og løsne fileterne ud mod siden.
Skær dem i ikke for tynde skiver og læg dem tilbage på det varme ben, så ryggene ser hele ud.
Server straks og server saucen til.
Annakartofler er godt tilbehør.

 
Tips: Selleri- eller kastanjepuré er også fint, og en frisk salat med rødkål, æbler og nødder. Efterårets geléer, serveret i halve, mørnede æbler, er også godt, fx rønnebærgelé, ribsgelé eller syltede brombær eller Blommer i madeira.

 
Se alle de bedste opskrifter med Hare

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 8.430 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her