Logo

Hane, tyrkisk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hane, tyrkisk 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 50 min. Koge- og trækketid, ris: 24 min. Stegetid: 1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris.  4 personer. 

 
# Ingredienser til Hane, tyrkisk:
1 ung, friskslagtet hane på ca 2 kg eller en frossen, optøet
salt og peber
½ tsk friskrevet ingefær

 
Fyld:
2 dl ris
3 dl vand salt
Endvidere:
2 spsk olie
1 porre
2 forårsløg
60 g rosiner (1 dl)

 
Til stegning:
60 g smør eller ½ dl olie
1,5 dl (hønse)bouillon eller vand

 
Sauce:
1½ spsk Maizena
½ dl vand
evt. fløde
evt. friskrevet ingefær
Kødnåle eller ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Hane, tyrkisk:
Fyld:
1. Bring vand og salt i kog.
Kom risene i og lad dem koge 12 min. for svag varme under tætsluttende låg.
Tag gryden fra varmen og lad risene trække 12 min., stadig under låg.

 
2. Skær rodskiverne af porre og forårsløg, fjern yderbladene, skyl godt og skær dem i tynde ringe.
Giv rosinerne et kort opkog i vand. Lad dem dryppe af.

 
3. Smelt olien i en gryde og svits porre og forårsløg kort, uden at de tager farve.
Tag gryden fra varmen og rør rosinerne og risen i.
Krydr med peber. Lad det køle af.

 
Hanen:
4. Gør hanen i stand. Se And, udtagning af
Gnid den med salt, peber og revet ingefær ind- og udvendigt.

 
5. Kom det kolde fyld i hanen og luk med kødnåle eller sy for den med ufarvet bomuldsgarn.
Varm fedtstoffet i en gryde og brun hanen på alle sider.
Brun hjerte og kråse med.
Hæld bouillon eller vand ved.
Dæmp varmen og lad hanen stege ved svag varme ca 1 time.
Låret skal løsne nemt og den udpiblende saft skal være klar og ikke rosa.

 
6. Tag hanen op og hold den varm, gerne under folie og viskestykke.
Si fonden. Varm den atter op.
Tilsæt evt. lidt mere bouillon, fløde eller vand, lad det koge op.
Rør Maizena ud i koldt vand og rør det i saucen.
Lad den koge igennem 3-4 min.
Smag til med salt og peber og evt. lidt revet ingefær.

 
7. Tag fyldet ud af hanen og læg det i midten af et halvdybt varmt fad.
Del hanen i 6-8 stykker. Se And, udskæring af
Læg stykkerne rundt om risen på fadet.
Hæld lidt af saucen over og server resten til.

 
Tips: Risfyldet kan tilsættes 200 g dampet hakket spinat.
Andet fjerkræ kan tilberedes på samme måde.
 
Se de bedste opskrifter med Hane

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.777 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her