Logo

Hønsekabaret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hønsekabaret

 
Hønsekød i fad med aspic, asparges, æg, tomat, ærter og Ravigote-sauce. Hønsekabaret kan serveres som forret eller frokostret. Retten er et sikkert hit
Til 6 personer. Tilberedning uden kogning af høne: ca ½ time. Afkøling: 3-4 timer. Ikke fryseegnet

 
# Ingredienser
Brystkødet fra 1 kogt høne
5 blade husblas

2 dl hønsekødsbouillon
1 dl tør hvidvin

1 dåse asparges på 450 g
salt og peber

2 æg
2 kogte gulerødder
1 syltet, grøn agurk
2 tomater

300 g ærter (1 pakke frosne)

 
* Tilberedning
1. Læg husblassen i koldt vand i 5 min.
Opløs den herefter i 1 dl af den koghede hønsebouillon.
Rør resten i sammen med vinen samt aspargeslagen.
Smag det til med salt og peber.

 
2. Kog æggene hårde. Pil dem og skær dem i skiver.
Skær hønsekødet i pæne skiver og skær også gulerødder, agurker og tomater i skiver.
Skær aspargeserne i små stykker.

 
3. Læg lidt hønsekød, grønsager samt ærter og æg i et halvdybt fad eller form.
Kom lidt halvstivnet lage over.
Lad det blive helt stift.
Kom atter et lag kød, grønsager og æg.

Hæld halvstivnet lage på og lad det blive helt stift.
Fortsæt til al kød, grønsager og lage er brugt.

 
4. Lad anretningen blive helt stiv på et koldt sted.
Serveres som forret eller frokostret med en kold sauce til, fx Ravigote-sauce:

 

Ravigote-sauce

# Ingredienser
200 g mayonnaise
1 spsk hakket skalotteløg
1 spsk hakket kapers

1 spsk hakket persille, estragon og kørvel
salt og peber

1½ dl fløde

 
* Tilberedning
Rør løg, kapers og krydderier i mayonnaisen.
Pisk fløden stiv og vend den i.
Smag til med salt og peber.

 
INFO: aspic, gelé med indhold af kød, fisk, grønt eller frugt.
Normalt tilsættes husblas for at forbedre geleringsevnen, typisk 6-12 blade husblas pr. liter fond. Aspic er en central ingrediens i det klassiske franske og danske køkken, hvor der ses et stort antal for- og mellemretter med aspic, bl.a. galantiner og ballottiner. I Danmark kendes tilberedningsmåden i retter med bl.a. ål, hornfisk el. makrel i gelé og i sylte.
Navnet skyldes de første forme til geléerne. De var i spiralform, der mindede om en oprullet slange. Ordet er fransk, kommer af latin og græsk aspis 'hugorm'.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 10.728 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her