Når en ret er nok - en god middagssuppe. Lækker, asiatisk
inspireret hønsekødsuppe med nudler, porre, blomkål og ærter. Se stort udvalg
af lette og lækre madopskrifter
Til 4-5 personer. Tilberedningstid: 1½ time
# Ingredienser
1 suppehøne eller stor kylling, gerne fra friland
1 bouquet garni (se info)
1 løg
2 spsk olie
2 gulerødder
1 porre
1 persillerod
2 stilke blegselleri
½ lille blomkål
125 g frosne ærter
salt, hvid peber
100 g glasnudler eller vermicelli spaghetti
salt, peber fra kværn
* Fremgangsmåde
1. Læg hønen i en stor gryde og hæld vand ved, så det
dækker.
2. Læg krydderbuketten ved og bring vandet i kog.
Skum suppen og tilsæt derefter salt.
3. Læg låg på gryden, skru ned for varmen og lad hønen simre
i ca 1 time, til kødet er mørt.
4. Tag hønen op og si suppen.
5. Pil løget og hak det fint.
Svits det i olie i gryden.
Rens resten af grønsagerne; skær dem i små stykker.
Del blomkålen i meget små buketter.
Kom grønsagerne (minus blomkål og ærter) i gryden og lad dem
svitse med i 5 min.
6. Hæld den siede suppe over.
Bring den i kog og lad så grønsagerne simre, til de er møre.
7. Kog nudler eller spaghetti i rigeligt letsaltet vand
efter anvisningen på pakken.
Lad det dryppe godt af i en sigte.
8. Kom de frosne ærter og blomkålsbuketterne på suppen og
lad dem koge med ca 3 min.
9. Fjern skind og ben fra hønen, skær kødet i store
terninger, der kommes på suppen sammen med nudlerne. Smag suppen til.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Se alle opskrifter på suppe HER
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.