Skøn og velsmagende gammeldags hjemmelavet hønsekødsuppe med
grønsager og hjemmelavede kødboller og masser velsmag - få opskrift her.
Til 4 personer. Tilberedningstid: 2-3 timer
# Ingredienser
1 høne
2 liter vand
1 spsk salt
2 gulerødder
¼ rodselleri
1 persillerod
1 porre
1 bouquet garni (se info)
1 portion kødboller og/eller melboller.
* Fremgangsmåde
1. Rens hønen.
Frosne høns skal tøes så meget op, at indmads-pakken kan
fjernes.
2. Læg hønen i en stor gryde og hæld så meget vand over, at
det dækker.
Bring det i kog.
3. Skum suppen grundigt med en hulske.
Saltet tilsættes først efter skumningen.
4. Rens grønsagerne og skær dem i store terninger eller
skiver.
Kom dem på den kogende suppe sammen med krydderbuketten og lad dem koge møre.
Tag dem op med en hulske; hold dem varme.
5. Når hønen er mør (stik i den med en kødpind; hvis
kødsaften er klar, er hønen gennemkogt) tages den op og holdes varm.
6. Si suppen og skum den evt. for fedt.
Kom grønsagerne på.
Tilsæt også mel- og/eller kødboller.
Se opskriften med kødboller og/eller melboller.
Smag suppen til.
7. Partér hønen, der serveres på en tallerken for sig med en
varm eller kold sauce fx en peber-sauce (se Kolde saucer).
Tips:
Safran siges at være verdens dyreste krydderi. Safran har en
meget speciel duft og en let bitter smag.
Krydderiet farver også retten kraftig gul. Fås som tråde eller stødt.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Se alle opskrifter på suppe HER
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.