Logo

Høne à la Marengo - let og godt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Høne à la Marengo - let og godt 

 
Aftensmad Hovedret Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca ¾ time. Middelsvær at lave. Mellem pris.
6 personer

 
# Ingredienser til Høne à la Marengo:
1 høne (ca 1½ kg)
¾-1 dl olie
2 fed hvidløg
1 lille gulerod
½ porre
2 dl halvtør hvidvin
2-3 dl lys (fjerkræ)bouillon eller vand
2-3 spsk konc. tomatpuré
lidt fintreven skal af usprøjtet citron
1 lille kvist timian
salt og peber
1 spsk maizenamel

 
Garnering:
125 g små champignon
6 skiver hvidt brød
50 g smør

 
Pynt:
finthakket persille
fintrevet skal af usprøjtet citron
*
Sådan laves Høne à la Marengo:
1. Gør hønen i stand. Se And, istandgøring og udtagning

 
2. Parter hønen. Skær lår/overlår fra i et snit og del det i leddet.
Skær vingerne og et lille stykke af brystet af.
Skær ryg og bryst fra hinan­den.
Del ryggen på tværs en gang og brystet på langs med en tung, skarp kniv.

 
3. Varm olien op i en stege­gryde.
Krydr hønsestyk­kerne med salt og peber og brun dem på alle sider i olien.
Tag dem op.

 
4. Pil hvidløgsfeddene. del dem en gang og svits dem kort i olien, uden at de tager farve.
Svits også de istand­gjorte, småt delte grønsager kort.
Læg hønsestykkerne ovenpå og kom hvidvin, bouillon(vand), tomatpuré, timiankvist og citronskal i gryden.
Lad retten snurre mør under låg for svag varme ca ¾ time.

 
5. Skær rodenden af cham­pignonerne, skyl dem kort og koldt og tør dem.
Rist dem i lidt af smørret på en pande.

 
6. Skær skorpen af det hvide brød og steg skiverne sprøde på begge sider i smør på en pande.
7. Tag hønsestykkerne op og læg dem i et varmt, halvdybt fad.
Læg alufolie over, så de holder sig varme.

 
8. Smag saucen endeligt til med salt og peber, fjern timiankvisten og jævn saucen med maizenamel et udrørt i lidt koldt vand.

 
9. Hæld saucen over hønsestykkerne i fadet og garner med champignon og stegte brødskiver.
Drys med en blanding af finthakket persille og reven citronskal, og server straks.
Server løse ris til.

 
Tips: 4 friske modne flåede tomater kan erstatte puréen.
Hvis du vil bruge cognac i retten, og det bliver den kun bedre af, kan du hælde den over de brunede hønsestykker lige før hvidvinen tilsættes, og sætte ild til.
Kom herefter hvidvin, bouillon (vand), tomatpuré osv. i og fortsæt fra punkt 4.

 
Se flere opskrifter med Høne

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.991 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her