Logo

Gulerodssnegle

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gulerodssnegle

 
Gulerodssnegle er et lækkert alternativ til de typiske kanelsnegle. De er lette at lave og smager fantastisk. Lidt sunde faktisk -
14-16 stk. Tilberedningstiden for gulerodssnegle er ca 2 timer. Heraf er arbejdstiden ca 30 min.

 
# Ingredienser til gulerodssnegle:
Dej:
15 g gær (¼ pakke)
1½ dl mælk
1 tsk groft salt
½ spsk sukker
¾ dl olie eller 60 g smør
75 g fint rugmel (1½ dl)
75 g grahamsmel (1 dl)
135 g hvedemel (ca 2 dl)

 
Fyld:
250 g gulerødder (3-4 stk)
50 g smør
3 spsk honning
2½ spsk hvedemel (25 g)
2 tsk kanel
1 æg til pensling
solsikkefrø eller nigella/jomfru-i-det-grønne
*

 
Sådan laver du gulerodssnegle:
Start med at smuldre gæren og rør den ud i lunkent mælk.
Rør herefter salt, sukker og olie eller blødgjort smør i.
Tilsæt nu rugmel og grahamsmel og rør sammen.
Ælt hvedemelet gradvis i til en smidig og glat dej.
Lad dejen hæve tildækket ca. 45 min. ved stuetemperatur.

 
Fyldet tilberedes af skrællede og kogte gulerødder, der blendes eller røres sammen med de øvrige ingredienser.
Rul dejen ud til et rektangel på ca. 20x25 cm.
Smør fyldet på dejen og rul den sammen.
Skær den i 14-16 skiver.
Sæt dem på bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve ca. 15 min.

 
Pensl med æg og drys solsikkefrø på.
Bag sneglene midt i ovn ved 200 °C i ca. 20 min.
Sneglene er færdigbagte, når de er pænt brune på oversiden.
Afkøl gulerodssneglene på en rist, og de er klar til at blive spist.

 
Tips til gulerodssnegle
Disse gulerodssnegle er et lækkert alternativ til de klassiske kanelsnegle. Prøv dem som snack, som dessert eller bare som noget lækkert til kaffen eller teen en hyggeligt søndag eftermiddag.

 
Du kan også prøve de klassiske kanelsnegle, der også er lette at lave med få ingredienser.
Du kan finde opskriften på de lækre klassiske kanelsnegle her.

 
Velbekomme, og god fornøjelse med dine gulerodssnegle.

 
Gulerodssnegle

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.561 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her