Logo

Gulerodskage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gulerodskage

 
Er du også vild med gulerodskage? Så prøv denne opskrift, hvor der er rørt mascarpone i ostecremen på gulerodskagens top – det gør den blødere og mere fed og cremet, så den indgår det perfekte makkerskab med den krydrede kage med de små knasende stykker hasselnød. Du kan også prøve med revet rødbede eller courgette i stedet for gulerod - det giver en spændende og anderledes smag.
TIL 6-8 PERSONER

 
# Det skal du bruge til gulerodskage:
50 g hasselnødder
150 g brun farin
100 g blødt smør
kornene af ½ stang vanilje
2 hele æg (100 g)
150 g hvedemel
1 tsk stødt kanel
1½ tsk bagepulver
lidt flagesalt
50 g revne gulerødder
50 g lyse rosiner

 
Creme til gulerodskagen:
115 g mascarpone
200 g flødeost naturel
kornene af ½ stang vanilje
85 g flormelis
1 appelsin
*

 
Sådan laver du gulerodskage:
Forvarm ovnen til 160 °C.
Beklæd bunden af en springform (24 cm i diameter) med bagepapir klippet ud i en cirkel.
Smør formens sider med smør.
Drys med sukker, og hæld det overskydende sukker væk.
Stil formen til side.

 
Bred hasselnødderne ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
Sæt pladen i ovnen, og lad nødderne riste, til de er gyldenbrune.
Det tager ca. 12 minutter. Tag hasselnødderne ud, og stil dem til side.

 
Nulr de afkølede hasselnødder i et klæde, så hinderne adskiller sig fra nødderne.
Hak nødderne til de har en passende størrelse.

 
Hæv ovnens temperatur til 180 °C.
Pisk brun farin og det bløde smør sammen i en skål.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og kom dem i.
Pisk æggene i et ad gangen.
Sigt mel, kanel og bagepulver sammen i en skål.
Tilsæt salt og de tørre ingredienser.
Tilsæt de revne gulerødder, rosiner og ristede hasselnødder.

 
Fordel dejen i den smurte springform, og lad kagen bage i ca. 60 minutter, eller indtil den er hævet og flot gylden.
Lad gulerodskagen stå i formen og sætte sig, lidt før du løsner ringen eller vender kagen ud på et serveringsfad.
Lad gulerodskagen afkøle.

 
CREME TIL GULERODSKAGE
Rør mascarpone og flødeost sammen i en skål.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og kom dem i sammen med flormelis.
Fordel cremen over kagen eller kom cremen i en engangssprøjtepose og sprøjt den ud i et mønster.
Strø reven appelsinskal over.
Gulerodskagen holder sig fint i flere dage, godt pakket ind og i køleskab.
Spis ikke gulerodskagen direkte fra køleskabet, men lad den temperere først.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (6 stemmer)
Siden er blevet set 10.123 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her