Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 45 min. Kogetid, ærter: 1-1½ time Kogetid, flæsk: ca. 1 time. Middelsvær at lave. Lav pris. Fryse-egnet. (4-6 personer) z
# Ingredienser
til Gule ærter på flæsk:
250 g flækærter
750 g letsaltet, stribet kogeflæsk
3 gulerødder
1 porre
10 små (skalotte)løg
¼ selleri
1 persillerod
4 kartofler
3-4 kviste timian
salt og peber
Tilbehør: groft rugbrød, syltede rødbeder, sennep
Ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Gule ærter på flæsk:
1. Bring ærterne langsomt i kog i vand, der rigeligt dækker.
Bind timiankvist ene sammen med ufarvet bomuldsgarn, og lad
dem koge med ærterne.
Lad ærterne koge 1-1½ time for svag varme under låg.
Tilsæt mere vand, hvis ærterne er ved at koge tørre.
Skum eventuelt af og til.
2. Bring flæsket i kog i vandet.
Lad det koge op, skum suppen og tilsæt salt.
Kog kødet en god time ved svag varme, eller til det er mørt.
3. Gør imens grønsagerne i stand.
Skær gulerødder og porrer i tynde skiver.
Skær selleri, persillerod og kartofler i terninger.
Kom de udskårne grønsager samt de hele, små løg ned til
flæsket de sidste 15 min.
4. Fjern timiankvistene og pisk ærterne godt ud med et
piskeris, eller passer dem gennem en sigte.
5. Tag kødet og grønsagerne op.
Spæd ærtepureen med suppe, til konsistensen er passende.
Den må ikke være for tynd.
Bland grønsagerne i de gule ærter.
Smag til med salt og peber.
6. Skær kødet i skiver og server det til de gule ærter.
Spis groft rugbrød, syltede rødbeder og sennep til.
Tips: Tilsæt en suppevisk af selleritop, porreblade
og et bundt persille, efter suppen er skummet, og lad den koge med flæsket.
Et stykke medisterpølse kan supplere flæsket. Kom pølsen i
suppen og hold den nær kogepunktet i 20 min. Hvis man kan skaffe hele gule
ærter, er det bedst. De skal ligge i blød i vand, der dækker, i mindst 8 timer
og herefter koges møre i udblødningsvandet. De kan puréres eller tilsættes
suppen som de er, med skaller.
Gule ærter kan også købes forkogte. De skal ikke udblødes og
behøver kun at koge cirka 5 min.
Gule ærter smager mindst lige så godt dagen efter, mange
foretrækker ligefrem andendags-ærter.
Kan fryses. Holdbarhed: ca. 3 måneder.
Sådan laves Gule ærter på flæsk:
1. Bring flækærterne langsomt i kog i vand, der rigeligt
dækker.
Læg timiankvistene i.
Kog ærterne 1-1½ time for svag varme under låg.
2. Bring flæsket i kog, skum suppen og tilsæt salt.
Kog kødet en god time ved svag varme under låg.
3. Kom de istandgjorte, udskårne grønsager og de pillede,
hele små løg ned til flæsket de sidste 15 min.
4. Tag flæsk og grønsager op.
Spæd ærtepureen med suppe, til konsistensen er passende.
Kom grønsagerne i suppen og lad den koge yderligere et
kvarters tid.
Se flere
opskrifter med Gule ærter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------