Logo

Grydestegt kylling med skysauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grydestegt kylling med skysauce


Grydestegt kylling er en dansk klassiker, og mange er glade for den gode sauce, der samler sig i gryden - men prøv selv og bliv overbevist.

4 personer. Er I kun to Grydestegt kylling med skysauce, så gem resten til i morgen. Arbejdstid: 45 min. Stege-/kogetid: ca 1 time + 15 min. hviletid. Kødet er fryseegnet

 

# Ingredienser til Grydestegt kylling med skysauce:

1 kylling eller hane (1200 g -1500 g)

1 stort bundt persille

75 g smør

salt og friskkværnet peber

2 dl vand

50 g hvedemel

1 dl vand

 

Kartoffelsalat:

1 kg kogte kartofler

400 g skyr eller græsk yoghurt

1 spsk stærk sennep

12 stk cornichoner eller 3-4 syltede agurker

1 bundt forårsløg

 

Glaserede gulerødder:

1 bundt nye gulerødder

1 spsk sukker

50 g smør

3-4 stilke frisk estragon

*

 

Sådan laver du Grydestegt kylling med skysauce:

Fyld skyllet persille blandet med 25 g smørklatter i kyllingen, og bind kyllingens lår op, så de beskytter kyllingebrystet.

Varm resten af smørret i en tykbundet gryde, og brun kyllingen på alle sider.

Krydr med salt og peber.

Tilsæt vand, og steg kyllingen i ca. 45 min. under låg.

Hvis det er en hane, en økologisk kylling eller en stor velfærdskylling, er stegetiden ca. 15 min. længere.

Vrid forsigtigt i et lår - er det nemt at vride lidt, og løsner det sig, er fuglen færdigstegt.

Tjek, om saften er klar, og at der ikke er rødt kød eller rød saft inde ved benet.

Lad kyllingen hvile i 15 min., før den skæres ud.

 

Ryst mel og vand sammen, pisk det i stegeskyen. og kog saucen i ca. 5 min.

Smag til med salt og peber.

 

Skær kogte kartofler i skiver.

Bland skyr med sennep, skiver af cornichoner og hakket forårsløg.

Bland det hele sammen, og smag kartoffelsalaten til med salt og peber.

 

Kog stykker af gulerødder i 4-5 min. i letsaltet vand, hæld kogevandet fra, og sæt gryden tilbage på blusset.

Varm gulerødderne igennem med sukker og smør, så det lægger sig som en glace omkring grønsagerne.

Krydr med salt, peber og lidt hakket estragon.

 

Skær kyllingen ud (brug evt. en fjerkræsaks).

Del den i over- og underlår og hvert bryst i 2 stykker.

Server grydestegt kylling med glaserede gulerødder, sauce og kartoffelsalat.

 

Her finder du flere opskrifter på dejlig kylling. Gå på opdagelse og find inspiration i vores mange opskrifter, tips og idéer.

Giv opskriften din vurdering. ... Vælg hvor mange smileys opskriften skal have og klik knappen.

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 11.622 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her