Logo

Grønsagstærte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grønsagstærte

 

En god og fyldig madtærte vækker glæde hos de fleste. Vælg mellem sæsonens grønsager enten en slags eller en god blanding. Server tærten som middagsmad med en grøn salat til eller brug den på en buffet. Brug evt. en færdigkøbt tærtedej, hvis du har travlt.

Arbejdstid: 1 time. Hviletid: 1 time. Stege/bagetid: 1 time og 15 min. Fryse-egnet. 1 tærte: 6-8 portioner

 

# Ingredienser til Grønsagstærte:

Tærtedej:

125 g hvedemel

125 g durummel eller speltmel

125 g koldt smør

½ tsk salt

1 æg

2-3 spsk koldt vand

 

Fyld:

1-2 porrer eller løg (fintsnittede)

1 spsk olie

1-2 fed hvidløg (finthakket)

1 rød peberfrugt eller 100 g bløde soltørrede tomater (fintsnittet)

400 g grønsager (spinat, squash, blomkål, broccoli, bønner, gulerødder)

4 æg

4 dl fløde 9% eller 13%

revet muskatnød

salt og peber

75 g revet ost

1 spsk hvedemel

*

 

Sådan laver du Grønsagstærte:

Bland de to slags mel med salt og hak det sammen med det kolde smør til en grynet masse brug gerne en foodprocessor.

Tilsæt sammenpisket æg og saml hurtigt dejen med koldt vand.

Pak den ind og lad den hvile i køleskab min. 1 time.

 

Steg langsomt porrer eller løg bløde i en dyb pande eller lav gryde med olie og tilsæt hvidløg og peberfrugt.

Steg under omrøring 5-8 min. og tilsæt evt. spinat eller squash.

Vend rundt til spinaten akkurat falder sammen og tag det af varmen.

Rens de øvrige grønsager (blomkål, broccoli, bønner, gulerødder) og skær dem i passende stykker.

Blancher dem 2-3 min. i kogende, letsaltet vand og hæld dem på et dørslag.

Rul dejen ud i 1/2 cm tykkelse og læg den i en tærteform eller springform (26-28 cm).

Prik bunden med en gaffel og forbag den blindt (se tip) i 10 min. ved 180 °C.

Fjern bagepapir og bag 5 min. mere.

Pisk æg og fløde godt sammen og krydr med revet muskatnød, salt og peber.

Bland ost og mel godt sammen og rør det i æggemassen.

Vend alle grønsagerne i cremen og hæld fyldet i tærtebunden.

Bag tærten til den har "sat" sig ca. 45-55 min.

 

Varier fyldet: Tilsæt evt. grofthakkede nødder eller krydderurter eller smag æggemassen til med sennep eller finthakket chili.

 

TIPS: Skal tærten ikke være helt grøn, så prøv evt. at stikke små stykker varmrøget laks eller rå fisk uden ben ned i cremen inden bagning.

Eller vend små stykker kogt eller røget skinke eller sprødstegt bacon i fyldet.

 

At bage blindt betyder, at man lægger et stykke bagepapir med tørrede bønner el.lign. som vægt på dejen for at undgå, at den skrider under bagningen.

 

Her finder du flere opskrifter på dejlige madtærter. Gå på opdagelse og find inspiration i vores mange opskrifter, tips og idéer.   

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 20.065 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her