Her får du lun risotto i flere spændende udgaver. Fx Gedeost-spinatrisotto, Pancetta-mozzarella, Karljohan-mascarponerisotto eller
Safranrisotto med ærter.
Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 45 min. 6 personer.
# Ingredienser
50 g frosne ærter
4 små porrer
2 squash
2 spsk olie
1 spsk smør
1 tsk tørret oregano
250 g arborioris
1 liter grønsagsbouillon
85 g revet parmesan
* Tilberedning
Optø ærterne i en gryde med kogende vand ca. 5 min.
Hæld vandet fra, og stil dem til side.
Skyl porrerne, og snit dem fint.
Skræl squasherne, og skær dem i tern.
Opvarm olien og smørret i en stor gryde.
Tilsæt porrer og squash, og svits dem ca. 5 min,
til begge dele er møre.
Tilsæt oregano og ris, og steg dem i 2 min under
konstant omrøring, indtil risen bliver gennemsigtig.
Tilsæt bouillonen, en skefuld ad gangen under omrøring.
Vent, indtil bouillonen er blevet opsuget, før der tilsættes
en ny skefuld.
Forsæt på denne måde, indtil risen er mør og cremet
(omkring 25 min i alt).
Tilsæt ærter og ¾ af parmesanen, og rør.
Drys resten af parmesanen over lige før serveringen.
Gedeost-spinatrisotto
Brun 1 hakket løg indtil det bliver gennemsigtigt.
Hæld risen i og derefter 1 glas hvidvin, 7½ dl hønsebouillon
og 3 håndfulde spinat.
Når risene er kogt, tilsættes gedeost og parmesan.
Pancetta-mozzarellarisotto
Til 350 g ris bruges 200 g pancetta
skåret i strimler,
125 g mozzarella, 199 g soltørrede tomater,
75 g frisk
champignon, 7½ dl bouillon,
finthakket basilikum, peber og parmesan.
Karljohan-mascarponerisotto
Til 350 g ris bruges 2 skalotteløg, 200 g karljohansvampe,
2 fintsnittede hvidløg, 1 dl hvidvin, 7½ dl bouillon,
4 spsk mascarpone og 50 g parmesan.
Safranrisotto med ærter
Til 350 g ris bruges 1 løg, 4 håndfulde friske ærter,
2 knsp safran, 1 liter bouillon og 50 g parmesan.
Se alle de bedste opskrifter med Tapas Drinks Snacks/sødt Forretter Desserter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------