Logo

Grønsagsrand med rød sauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grønsagsrand med rød sauce 

 
Forret. Arbejdstid: 45 min. Afkølingstid: mindst 5-6 timer, gerne til næste dag. Kogetid, sauce: 20 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. (4 personer)

 
# Ingredienser til Grønsagsrand med rød sauce:
200 g broccoli (evt. frossen, optøet)
6-8 grønne asparges eller 1 stor, grøn peberfrugt
200 g bælgede grønærter (evt. frosne, optøede)
2 spsk finthakket persille
1 spsk finthakket dild (eller øget persillemængde)
1 spsk fintklippet purløg

 
Endvidere:
8 blade husblas
6 dl grønsagsbouillon
1 spsk hakket persille
evt. aspargesstykker

 
Sauce:
2 løg
3 tomater
1 rød peberfrugt
1 fed knust hvidløg
4 spsk vand
salt og peber
Krydderurtebuket:
1 kvist timian
4 kviste persille
1 laurbærblad
Randform
*
Sådan laves Grønsagsrand med rød sauce:
1. Skyl broccolien og skær grove stokdele fra.
Del den i små buketter og kog dem et par min. i letsaltet vand.
Hæld dem i en sigte og skyl dem koldt.
Sådan bevarer de smag og farve bedst.

 
2. Skær den øverste 2/3 af aspargesene, skyl dem og skær dem i centimetersmå stykker.
Kog dem 3 min. i letsaltet vand, kog kun hovederne med det sidste minut.
Peberfrugt skal befries for frøstol og kerner, før den skæres i strimler eller tern og koges 4-5 min. i letsaltet vand.

 
3. Kog ærterne 3-4 min. og skyl dem koldt.
Frosne kan tøes i det varme vand og koge et par min., hvorefter de skylles.
Så holder de faconen og rynker ikke så nemt.

 
4. Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand 5-8 min.

 
5. Kog grønsagsbouillonen 6-8 min. med asparges-endestykkerne.
Tag dem op og kasser dem.
Tryk husblassen fri for vand og op løs den direkte i bouillonen.
Rør også persillen (dilden) og purløgen i.

 
6. Fordel grønsagerne i en randform og hæld bouillonen over.
Dæk formen til og stil den køligt 5-6 timer, eller til næste dag.

 
Sauce:
7. Pil og hak løgene.
Skold og flå tomaterne og del dem i kvarte.
Befri peberfrugten for frøstol og kerner og skær den i smalle strimler.

 
8. Varm olien i en pande og svits løgene gyldne.
Tilsæt tomater, peberfrugt, hvidløg og krydderurtebuket.
Dæmp varmen og spæd med vandet.
Læg låg på og lad saucen småsnurre ca. 20 min. under låg.

 
9. Tag krydderurtebuketten op og smag til med salt og peber.
Blend eller passer gennem en sigte.
Lad saucen blive kold, inden den serveres.

 
Anretning:
10. Løsn forsigtigt geleen rundt i kanten med en kniv, hold formen kort i varmt vand og vend den ud på et rundt fad.
Server saucen til. Spis godt brød til.

 
Tips: De fleste grønsager kan indgå. Lad sæsonen bestemme og vælg nogle, der klæder hinanden farve- og smagsmæssigt.
Hårdkogte æg delt i kvarte kan lægges dekorativt i randen, før bouillonen hældes over.
Kogevandet fra grønsager, der er kogt så kort, smager mest af salt. Det kan altså ikke erstatte grønsagsbouillonen her, men måske danne basis for en grønsagssuppe med flere grønsager.

 
Se flere opskrifter med Grønsager

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.986 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her