Logo

Grønsagsquiche

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grønsagsquiche 

 
Frokost. Arbejdstid: 30 min. Afkølingstid, mørdej: ca. 1 time. Bagetid: 30-35 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. (4 personer)

 
# Ingredienser til Grønsagsquiche:
Mørdej:
100 g smør
150 g hvedemel (2,5 dl)
3 spsk cremefraiche eller ymer
½ tsk salt

 
Grønsagsfyld:
2 løg (150 g)
1 porre (kun det hvide)
2 små courgetter (300 g)
3 gulerødder (200 g)
2 spsk (oliven)olie
2 fed hvidløg
1 spsk frisk basilikum, hakket
1 spsk frisk merian eller oregano, hakket
2 spsk citronsaft
1 tsk salt samt hvid peber

 
Endvidere:
150 g cheddarost eller emmentaler
250 g hytteost
1 dl cremefraiche eller (piske)fløde
3 æg
salt
Tærteform: ca. 25 cm
*
Sådan laves Grønsagsquiche:
Mørdej:
1. Kom melet i en skål. Skær det kolde, men ikke hårde smør i stykker med en kniv.

 
2. Smuldr smør og hvedemel sammen med fingrene.
Tilsæt salt og cremefraiche (ymer).
Saml dejen hurtigt. Den skal ikke æltes.
Pak den i folie og læg den i køleskab, mindst 1 time.

 
Grønsagsfyld:
3. Pil og hak løgene.
Skær det skyllede porrestykke i smalle ringe.
Skyl courgetterne, tør dem og riv dem groft.
Skræl gulerødderne og riv også dem groft.

 
4. Varm olien på panden.
Svits grønsagerne blanke på panden sammen med de knuste hvidløgsfed ca. 5 min.
Tag panden fra varmen og kom basilikum og merian eller oregano i.
Tilsæt citronsaften og smag til med salt og peber.
Lad blandingen køle af.

 
5. Sæt ovnen på 200 °C.
Smør tærteformen.
Rul dejen tyndt ud og beklæd formens bund og sider.
Prik den, læg folie i og fyld den med tørrede ærter eller groft salt.
Forbag bunden i ca. 10 min. Tag den ud og fjern folie og indhold.
Lad bunden køle let af.

 
6. Pisk imens æggene sammen og rør hytteost og cremefraiche (fløde) i.
Riv osten og kom den i æggemassen.
Vend grønsagsmassen i og bland.

 
7. Fordel fyldet over tærtebunden.
Sæt tærten i ovnen, og lad den bage færdig en halv times tid ved 200 °C.
Tærten kan serveres lun eller kold.

 
Tips: 1 dl af hvedemelet kan erstattes af grahamsmel.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.

 
INFO: Quiche er i fransk madlavning en ovnbagt ret af æg og mælk eller fløde i en dejskorpe. Dejskallen kan bages, før de andre ingredienser tilsættes. De kan være røget fisk, kogt hakket kød, grønsager eller ost, der ofte kommes i æggemassen, inden den bages. Quiche er ikke dækket af dej, men en åben tærte. Klassisk fransk quiche lorraine - en skinketærte med cremefraiche.

 
Se flere opskrifter med Grønsager

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 9.212 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her