Tilbehør Aftensmad Hovedret. Arbejdstid, afhængig af art: 5-20 min. Dampning, afhængig af art: få min.
til 15-20 min. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. (4 personer)
# Ingredienser
til Grønsager, smørdampede:
600-800 g grønsager,
evt. blandede
50 g smør
krydderier/krydderurter
evt. salt
*
Sådan laves Grønsager,
smørdampede:
1. Stærkt-smagende
grønsager, fx rodurter, løg og hvidløg, kan gives et kort opkog i letsaltet
vand først for at mildne smagen.
2. Rodurter skal
skrælles/skrabes og deles i den ønskede facon.
De har den længste
dampningstid. Bladgrønt skal skylles koldt og ribbes for grove ribber. Det er
hurtigst færdigt.
Bælgfrugter skal
evt. nippes/bælges, de har relativ kort mørningstid.
Slikærter få min.,
grønne bønner fra 4-10 min, kortest for perlebønner (haricots verts).
3. Smelt smørret i
en gryde eller en pande med høje sider (sauterpande).
Læg grønsagerne og
de ønskede krydderier/krydderurter i, varm det igennem, evt. under let vending,
dæmp varmen, læg låg på og lad grønsagerne blive netop møre.
Det er nødvendigt at
prøve undervejs, fordi den nøjagtige tid afhænger af art, størrelse og eget
ønske om mørhed.
Server straks, helst
fra et opvarmet lågfad med smørret.
Bliver grønsagerne i
panden, mørner de videre.
Tips: I stedet for at blive smørdampet kan
grønsagerne sauteres, dvs. at grønsagerne, efter at de er vendt i smørret,
mørner uden låg og under næsten konstant vending, til de er tilpas møre. Hertil
er en santerpande velegnet, fordi de høje sider holder på varmen i hele deres
højde.
Det er vigtigt, at
varmen er tilpas. Er den for stærk, tager grønsagerne hurtigt farve uden at
være møre nok, er varmen for svag, bliver de bløde og falder sammen. Ved den
rigtige temperatur blandes smør og grønsagssaft og opsuges delvis i
grønsagerne.
Har du flere slags
grønsager, hvoraf en eller flere er stærkt-smagende, er det bedst at tilberede
dem hver for sig, fordi du nemt risikerer, at det hele kommer til at smage af
den mest dominerende.
Smørsauterede eller
-dampede grønsager serveres helt som de er, og altid med sauteringssmør ved.
Dels smager det godt, dels er det her, grønsagerne afleverer en pæn del af de
værdifulde stoffer. Server grønsagerne som selvstændig ret eller til kød og
fisk.
Se flere
opskrifter med Grønsager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------