Logo

Grønkålssuppe, gammeldags

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grønkålssuppe, gammeldags 

 
Suppe Aftensmad Hovedret. Arbejdstid, frisk grønkål: 40 min. Arbejdstid, frossen grønkål: 30 min. Kogetid: ca. 1 time. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. (4 personer)

 
# Ingredienser til Grønkålssuppe, gammeldags:
750 g frisk grønkål eller ca. 400 g frossen
750 g stribet kogeflæsk
4 gulerødder
4 kartofler
½ selleri
2 porrer
Suppevisk: selleritop, porretop
Tilbehør: groft rugbrød, sennep
Ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Grønkålssuppe, gammeldags:
1. Læg flæsket i en gryde og hæld 1½ l vand ved.
Bring det i kog uden låg. Skum det.

 
2. Skræl gulerødder, kartofler og selleri og skær dem i tern.
Skær rodskiven af porrerne, skyl dem og skær dem i ringe.
Lav en suppevisk af selleri- og porretop og bind den sammen med ufarvet bomuldsgarn.

 
3. Kom grønsagerne i gryden med flæsket og tilsæt salt.
Lad suppen koge for svag varme under låg.
Tag alle grønsager op, når de er møre efter 15-20 min.
Lad suppevisken blive i og kog yderligere ca 45 min., til kødet er mørt.

 
4. Skyl imens grønkålen i flere hold koldt vand.
Befri den for stok og grove ribber.
Kog den i rigeligt vand i 10 min.
Lad den dryppe af og kør den en gang gennem kødhakkeren eller hak den med en skarp kniv.

 
5. Tag kødet op, når det er mørt, og hold det varmt.
Kom grønkålen og de kogte grønsager i suppen og lad det koge et par min.
Smag til med salt.
Frossen grønkål kommes direkte i suppen uden optøning.

 
6. Skær flæsket i skiver og server det til suppen sammen med rugbrød og sennep.

 
Tips: Magert svinekød som bov og skinke er også velegnet til at koge suppe på.
Suppen kan også koges på ryg- eller nøgleben, så er kogetiden 1½-2 timer.
50-75 g fine byggryn kan koges med. De skal i, så snart suppen er skummet.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.

 
Se flere opskrifter med Grønkål

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (14 stemmer)
Siden er blevet set 35.072 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her