En grøn salat er en ganske nem og hurtig salat, som er et
perfekt tilbehør til risotto, kødretter eller kylling. Prøv grøn salat i dag.
4 personer. Den kombinerede tilberedningstid og arbejdstid er
ca 10 minutter. Hvis du vælger at lave en dressing til skal du bruge lidt
ekstra tid.
# Ingredienser til grøn salat:
1 hovedsalat (200g) evt. flere slags fx friseésalat,
romainesalat og rucola
1 portion dressing, fx Olie-eddike-dressing – Vinaigrette,
Citrondressing, Tomatdressing, Flødedressing – Sursød (også kaldet Mormorsalat),
Hvidløgsdressing, Krydderurtedressing, eller Thousand Island dressing.
*
Sådan laves grøn salat
Start med at skylle salatblade i en skål med koldt vand til de er helt fri for
jord.
Læg herefter salatbladene til afdrypning i et dørslag, eller
dup dem tørre med et viskestykke. Alternativt kan du også bruge en salatslynge.
Riv eller snit herefter store salatblade i mindre stykker.
Hvis du laver en dressing, skal den enten blandes i salaten
lige før servering, eller serveres ved siden af.
Og så er din grønne salat klar til at blive
serveret.
Tips til grøn salat
Denne grønne salat er en oplagt mulighed som tilbehør til mange
forskellige retter. Du kan lave salat, når du har travlt og det skal gå stærkt
til både hverdag og fest. Du kan endda selv bestemme mængden af ingredienser og
om hvilken slags dressing du vil lave til (du kan selvfølgelig også snyde lidt
og købe en færdiglavet dressing).
Prøv den grønne salat som tilbehør til kødretter eller
pastaretter.
Eller prøv den grønne salat som tilbehør til en lækker
risotto.
Du
finder opskriften på en skøn og lækker risotto med grønne asparges her.
Prøv og så at lave en blandet grøn salat:
Tilsæt salaten fx tomat i både, agurk i skiver, radiser, stykker
af avocado, forårsløg, rød- eller salatløg, croutoner, oliven og friske
krydderurter.
Velbekomme og god fornøjelse med din grønne salat