Den grønne
bønnegryde er krydret med rosmarin, men citronpeberet giver også en dejlig
smag. Grønsager er sund mad, som vi burde spise noget mere af. Her er en god
gryde med meget lidt kød. Det kan også helt udelades, hvis du foretrækker
grønsagerne alene.
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca ½ time. Fryseegnet.
# Ingredienser
500 g friske eller
frosne bønner
4 kartofler
4 gulerødder
4 dl bouillon (af
terning)
1 kvist rosmarin eller 1 tsk tørret
1 rest røget eller
saltet kød
1 pk (85 g) frisk flødeost.
* Fremgangsmåde
1. Rens bønnerne (de
frosne skal tøs let op) og skær dem et par gange over.
Skrab kartofler og
gulerødder.
Skær dem i terninger
og skiver.
2. Kom kartofler og
gulerødder i en gryde med bouillon og rosmarinkvist.
Lad det koge i ca 10
min.
3. Læg bønner og
evt. kødet, der er skåret i terninger, i gryden og kog yderligere 10 min., til
grønsagerne er møre, men ikke udkogte.
4. Rør flødeosten i
retten og server den med grovbrød eller grovboller.
Tips: Hvis du får vegetargæster, så fortvivl ikke.
Lav fx en gratineret grønsagsret, som resten af gæsterne spiser som tilbehør.