Logo

Geddemousse, kold

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Geddemousse, kold 

 
Forret. Arbejdstid: ca. 40 min. Kogetid, fisk: ca. 3 min. Afkøles: ca. 2 timer. Svær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. (6 personer).

 
# Ingredienser til Geddemousse:
250 g geddefilet (evt. en gedde på ca. 1 kg)

 
Kogelage:
1½ dl vand
1 skalotteløg
1 laurbærblad
2-3 peberkorn

 
Endvidere:
6 blade husblas
2 spsk tør vermouth eller Pernod
1 spsk citronsaft
1 bdt dild
2 dl piskefløde
2 æggehvider
salt og hvid peber
Form: ca. ¾ l
*
Sådan laves Geddemousse:
1. Gå den fileterede fisk efter for ben.

 
Kogelage:
2. Bring vand, det pillede, delte løg, laurbærblad og peberkorn i kog.
Dæmp varmen og læg fiskestykkerne i.
Lad dem mørne under låg ved svag varme ca 3 min, og lad dem trække færdige i lagen yderligere 2 min, så bevarer fisken smag og saft bedst.

 
3. Læg husblassen i blød i koldt vand i 5-8 min.
Pisk imens fløden til skum og æggehviderne meget stive.

 
4. Blend den afkølede fisk sammen med 1 dl af den kolde kogelage, eller purer eller mos fisken fint og bland den til en ensartet masse med 1 dl af den kolde lage.

 
5. Tryk husblassen fri for vand og smelt den over vandbad sammen med 2 spsk vermouth eller Pernod.

 
6. Kom den purerede fisk i en skål og tilsæt citronsaft, fintklippet dild, salt og peber.
Hæld den smeltede håndvarme husblas i fiskemassen under omrøring.

 
7. Vend forsigtigt flødeskum og derpå de stiftpiskede æggehvider i massen.
Kom moussen i en form og stil den i køleskabet i ca. 2 timer, til den er stiv.
Vend den ud ved servering på et fad ved at løsne den hele vejen rundt med en skarp kniv.
Pynt eventuelt med lidt ekstra dild.
Server fint hvidt brød til eller Butterdejssnitter.

 
Tips: Gedemoussens raffinerede, men lidt »tamme« smag og udseende vinder ved at blive serveret med en kold, krydret tomatsauce.
Rejer, krebse- eller jomfruhummerhaler egner sig som tilbehør.

 
Se flere opskrifter med Gedde
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 5.820 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her