Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca. 35 min. Kogetid: ca. 10 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan
tilberedes i mikroovn. (4 personer).
# Ingredienser
til franske geddeboller:
400 g geddefilet (af
ca. 1½ kg gedde)
90 g hvedemel (ca. 1½ dl)
1 æg
3 dl piskefløde
2 æggehvider
lidt reven muskat
salt og peber
*
Sådan laves franske
geddeboller:
1. Fjern eventuelle
småben fra den fileterede fisk.
Kør fiskekødet to
gange gennem kødmaskine eller findel det på blender.
2. Bland fiskekødet
med hvedemel og æg.
Rør fløden i lidt
efter lidt. Rør, til farsen er jævn og ensartet.
3. Pisk hviderne
stive ·og vend dem i farsen sammen med salt og peber.
4. Bring letsaltet
vand i kog i en gryde.
Form farsen til
valnøddestore boller, lettest med 2 teskeer, der dyppes i det kogende vand.
5. Kog fiskebollerne
for ganske svag varme i ca. 10 min.
6. Tag dem op med en
hulske og lad dem dryppe af, før de straks serveres - på et forvarmet fad.
Server geddebollerne
med Citronsauce, legeret, Dildsauce, tomatsauce eller skaldyrssauce.
Tips: Små geddeboller kan anvendes som garniture i
fiskesupper.
Geddefarsrand
Fyld farsen ¾ op i
en smurt randform, dæk med folie og kog den i vandbad i ovnen i ¾-1 time ved 200
°C.
Se flere
opskrifter med Gedde
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------