Logo

Gedde fra Normandiet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gedde fra Normandiet 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca. 30 min. Kogetid, fond: 20-25 min. Ovntid: ca. 30 min. Middelsvær at lave. Mellem pris Kan tilberedes i mikroovn. (4 personer).

 
# Ingredienser til Gedde fra Normandiet:
1 gedde (ca. 1½ kg)
250 g champignon
4 skalotteløg

 
Fiskefond:
et par fiskehoveder og/eller torskenakker
5 dl vand
5 dl tør hvidvin
1 løg
1 krydderurtebuket (persille, timian, laurbærblad)
4 hele peberkorn

 
Sauce:
25 g smør + smør til fadet
3 spsk hvedemel
1 dl fløde
½ bdt persille
salt og peber
Ovnfast fad
*
Sådan laves Gedde fra Normandiet:
Fiskefond:
1. Pil og hak løget groft og kom det i en gryde med de øvrige ingredienser til fiskefonden.
Bring indholdet i kog og lad det simre for svag varme under låg i 20-25 min.
Si fonden.

 
2. Skær roden af champignonerne, skyl dem kort i koldt vand, tryk dem straks tørre og skær dem i skiver.
Pil og hak de 4 skalotteløg.

 
3. Fordel løgene og champignonerne på bunden af et smørsmurt ovnfast fad.

 
4. Skrab gedden grundigt for skæl og slim fra hale mod hoved og rens den.
Skær ikke hovedet af, men fjern gællerne.
Skyl fisken og læg den med ryggen opad på løg-champignonblandingen.

 
5. Hæld ca. 7,5 dl fiskefond ved fisken og stil fadet midt i ovnen ved 180 °C i ca. 30 min.
Dryp den af og til.
Når rygfinnen løsner let, er fisken færdig.

 
6. Tag fisken op, læg den på et varmt fad og dæk den til.

 
Sauce:
7. Si fadets indhold over i en gryde og lad det koge ind for stærk varme i ca. 5 min.
Gnid smør og hvedemel sammen til en smørbolle, pisk den i den kogende sauce.
Tilsæt fløde og hakket persille og lad saucen koge op.
Smag til med salt og peber og server saucen til fisken.
Server retten med kogte, hvide kartofler til.

 
Tips: Pil evt. skindet af gedden straks før servering.
Gedden er en ferskvandsfisk og ikke i almindelig handel.
Den bør bestilles nogle dage før.
Andre ferskvandsfisk af samme vægt kan tilberedes sådan.
 
Se flere opskrifter med Gedde
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.314 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her