Logo

Fyldt jægersteg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fyldt jægersteg

 
Fyldt jægersteg er en lækker spise, især med vilde svampe. En nem og hurtig oksekødsret når du vil overraske dine gæster - de vil elske denne ret og et glas vin.
Til 6 personer. Tilberedningstid: ca 2 timer. Ikke særlig fryseegnet.

 
# Ingredienser
750 g okseinderlår eller klump
salt og peber
250 hakket kalv og flæsk
2 løg
2 fed hvidløg
250 g blandede svampe
1 æg
3 spsk rasp
4 dl rødvin
1 bdt persille
1 kvist timian
35 g smør

4 dl bouillon (af terning)
2 tsk maizenamel

ribsgelé

 
* Fremgangsmåde
1. Skær inderlåret næsten helt igennem på den lange led, så det kan bredes fladt ud.
Bank kødet så det er nogenlunde lige tykt overalt.
Drys med salt og peber.

 
2. Rør en fars af det hakkede kød, de finthakkede løg, presset hvidløg og ca 100 g rensede, hakkede svampe.
Kom æg og rasp i og tilsæt så meget rødvin, at farsen hænger sammen uden at blive for lind.
Hak det halve af persillen med timian og drys det i farsen.

 
3. Bred farsen ud over kødet, der rulles sammen.
Bind om det med bomuldsgarn.

 
4. Brun stegen i 20 g smør i en stor gryde.
Drys med peber, tilsæt bouillon og lad stegen snurre under låg ved svag varme.

 
5. Svits resten af svampene i smør på en pande og hold dem varme.


6. Når stegen har stegt ca 1 time i gryden, tages den op.
Fjern bomuldsgarnet og skær kødet i skiver, der lægges på et varmt fad.

 
7. Lad skyen i gryden koge op og jævn den med maizenamel udrørt i lidt rødvin.
Lad saucen koge et par minutter.
Smag den til med rødvin og evt. mere krydderi.

 
8. Anret de svitsede svampe på fadet og hæld lidt af saucen over.
Kødet serveres med kartofler og resten af saucen i en sauceskål.
Husk ribsgelé.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 8.508 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her