Den bedste opskrift på fuldkornsboller. Sunde og luftige boller med masser af fuldkorn. De er gode til madpakken, sandwich eller
morgenbordet
Ca. 20 boller.
Hævetid: ca 1 time. Bagetid: 12-15 min.
# Ingredienser
30 g gær
1½ dl vand
125 g smør
1 æg
1 tsk salt
250 g (ca 4 dl)
fuldkornsmel (heraf gerne 50 g havregryn)
250 g (ca 4 dl) hvedemel
* Fremgangsmåde
1. Rør gæren ud i
håndvarmt vand.
Smelt smørret og lad det køle af, inden det røres i væsken.
2. Pisk ægget let
med en gaffel og rør det i væsken sammen med salt, fuldkornsmelet og så meget
hvedemel, at dejen kan slås sammen.
3. Ælt dejen smidig
på et melet bord med så meget hvedemel, som den kan tage.
4. Lad den hæve,
tildækket, på et lunt sted i ca 45 min.
5. Slå dejen ned og
ælt den kort igennem.
Del den i 4
portioner, der hver formes til 5 boller.
6. Lad dem efterhæve
på en smurt bageplade i 15 min.
De kan evt. pensles
med æg og drysses med sesamfrø eller havregryn, men det er ikke nødvendigt.
7. Bages midt i
ovnen ved 225 °C (varm ovn) i 12-15 min.
Lad dem køle af på
bageristen.
Frysning af grovboller
De nemme fuldkornsboller kan let fryses ned når de er kølet
lidt af. Ved brug efter frost skylles bollerne hurtigt under vandhanen, vandet
rystes af igen og de bages ca 4-5 min ved 200 °C varmluft.
Så er grovbollerne sprøde og lækre igen.
Hvorfor gik det
galt?
Dejen hæver ikke:
Enten har væsken
været for kold, så der slet ikke er kommet gang i hævningen-eller også har den
været forvarm, så gæren er død.
Dejen breder sig
under hævningen:
Der har været for
varmt, hvor dejen har stået.
Brødet er for tungt:
Hævetiden har været
for kort - eller der er for meget fedtstof i dejen.