Logo

Fuldkornsboller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fuldkornsboller


Den bedste opskrift på fuldkornsboller. Sunde og luftige boller med masser af fuldkorn. De er gode til madpakken, sandwich eller morgenbordet

Ca. 20 boller. Hævetid: ca 1 time. Bagetid: 12-15 min.

 
# Ingredienser
30 g gær
1½ dl vand
125 g smør
1 æg

1 tsk salt
250 g (ca 4 dl) fuldkornsmel (heraf gerne 50 g havregryn)
250 g (ca 4 dl) hvedemel

 
* Fremgangsmåde
1. Rør gæren ud i håndvarmt vand.
Smelt smørret og lad det køle af, inden det røres i væsken.

 
2. Pisk ægget let med en gaffel og rør det i væsken sammen med salt, fuldkornsmelet og så meget hvedemel, at dejen kan slås sammen.

 
3. Ælt dejen smidig på et melet bord med så meget hvedemel, som den kan tage.

 
4. Lad den hæve, tildækket, på et lunt sted i ca 45 min.

 
5. Slå dejen ned og ælt den kort igennem.
Del den i 4 portioner, der hver formes til 5 boller.

 
6. Lad dem efterhæve på en smurt bageplade i 15 min.
De kan evt. pensles med æg og drysses med sesamfrø eller havregryn, men det er ikke nødvendigt.

 
7. Bages midt i ovnen ved 225 °C (varm ovn) i 12-15 min.
Lad dem køle af på bageristen.

 
Frysning af grovboller
De nemme fuldkornsboller kan let fryses ned når de er kølet lidt af. Ved brug efter frost skylles bollerne hurtigt under vandhanen, vandet rystes af igen og de bages ca 4-5 min ved 200 °C varmluft.
Så er grovbollerne sprøde og lækre igen.

 
Hvorfor gik det galt?
Dejen hæver ikke:
Enten har væsken været for kold, så der slet ikke er kommet gang i hævningen-eller også har den været forvarm, så gæren er død.

 
Dejen breder sig under hævningen:
Der har været for varmt, hvor dejen har stået.

 
Brødet er for tungt:
Hævetiden har været for kort - eller der er for meget fedtstof i dejen.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.798 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her