Logo

Frugtsalat - Abemad

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Frugtsalat - Abemad

 

Dessert. Arbejdstid: 20 min. Skal trække: ca. 30 min. Let at lave. Mellem pris.

 
# Ingredienser til Frugtsalat - Abemad:
1 appelsin
1 banan
2 pærer
2 æbler
1 lille klase vindruer
saften af ½ citron
saften af 1 appelsin
*
Sådan laves Frugtsalat - Abemad:
1. Pil appelsinen, del den i både og befri frugtkødet for hinder.
Læg appelsinfileterne i en skål.

 
2. Skræl æbler og pærer, fjern kernehuset og skær frugten i tern, der dryppes med lidt citronsaft og lægges i skålen.

 
3. Skræl bananen, skær den i skiver, pensl dem med citronsaft og læg dem i skålen.

 
4. Halver druerne og læg dem i skålen, efter at kernerne er fjernet.

 
5. Hæld appelsinsaften over frugten og vend forsigtigt i den med to skeer.
Stil frugtsalaten køligt, til den skal serveres, ca. 30 min.

 
Tips: Blommer kan erstatte vindruerne, men frugtsalaten kan i øvrigt varieres med årstidens friske frugter, fx melon, nektariner, jordbær, brombær, ferskner og mandariner. Man kan også supplere med henkogt frugt.
Frugtsalaten kan pyntes med hakkede nøddekerner eller eventuelt tilsættes rosiner.
Den kan dryppes med 1/2 dl portvin eller sherry.
Frugtsalat kan serveres som tilbehør til vaniljeis.
Server frugtsalaten som den er eller server flødeskum, råcreme eller cremesauce til.

 
Cremesauce
2 æggeblommer
1 æg
¾ dl sukker
saften af 1 citron
2 dl sød hvidvin
2,5 dl piskefløde

 
Sådan laves Cremesauce:
1. Pisk æggeblommer og sukker, til det er hvidt og skummende.

 
2. Tilsæt citronsaften og hvidvinen.

 
3. Sæt skålen i vandbad og pisk i cremen, til den tykner.

 
4. Tag den fra varmen og lad den afkøle. Rør i den af og til.

 
5. Pisk fløden stiv og vend flødeskummet i cremen, når den er blevet kold.

 
Se flere opskrifter med Frugt
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 8.163 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her