Logo

Frikadeller med kold kartoffelsalat, radiser og purløg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Frikadeller med kold kartoffelsalat, radiser og purløg

 
Skøn kold kartoffelsalat med radiser, forårsløg og purløg, der smager rigtig ... Salaten kan serveres til alt fra grillmad til frikadeller, og den vil helt sikkert falde i god jord hos både børn og voksne.

 
# Ingredienser til frikadeller med kold kartoffelsalat:
Kartoffelsalat:
800 g kartofler fx aspargeskartofler
2 dl græsk yoghurt, drænet
1 dl cremefraiche (18 %)
1 spsk sennep fx dijonsennep
1 spsk melis fx flormelis
50 g agurker, syltede, groft hakket)
225 g radiser
830 g løg, snittet
1 tsk salt, groft
purløg

 
Frikadeller:
600 g hakket kalv og flæsk
1 løg, fint revet
2 æg
2 dl mælk
1 dl havregryn
2 tsk salt, groft
peber (fra kværn)
1 spsk smør
1 spsk olie

 
Tilbehør:
300 g ærter (frosne eller friske)
*

 
Sådan laver du frikadeller med kold kartoffelsalat:

 
Kartoffelsalat:
Kog kartoflerne møre i ca. 20 minutter. i saltet vand, pil dem og lad dem stå til afkøling.
Pisk drænet yoghurt, cremefraiche, sennep, flormelis og syltede agurker sammen og smag cremen til med salt.
Skær kartoflerne i skiver og vend dem i cremen.
Skær bunden af radiserne og lad lidt af toppen blive på.
Skyl dem grundigt og skær dem i kvarte.
Anret kartoffelsalaten med radiser og purløg på toppen.

 
Frikadeller:
Rør det hakkede kalv og flæsk med revet løg, æg, havregryn, salt og peber.
Rør mælken i lidt efter lidt, til farsen har en lind konsistens.
Lad farsen trække minimum en halv time i køleskab - så bliver den mere fast.
Smelt halvt smør og halvt olie på en pande ved god varme.
Form frikadellerne med en ske.
Dyp skeen i fedtstoffet på panden, før du former hver delle, så klistrer farsen ikke.
Steg dellerne gyldne og vend gerne et par gange undervejs.

 
Tilbehør:
Kom ærterne i kogende vand i 2 minutter og sigt vandet fra.
Server de varme frikadeller med ærterne og kartoffelsalaten.

 
Tips:
Du kan let erstatte det hakkede kalv og flæsk med ren kalv, lam eller kylling.
Steg altid frikadellerne i halvt smør og halvt olie, da det gør, at smørret ikke branker så let.
Brug altid drænet yoghurt i kartoffelsalaten og rund den af med lidt flormelis og dijonsennep. Ikke så meget for sundhedens skyld, men fordi det smager bedre og er mere friskt i smagen end mayonnaise.


Se flere opskrifter på frikadeller HER


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 11.767 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her