Til frikadeller og kødboller
kan der bruges samme fars. Farsen kan helt være hakket flæskekød eller halvt flæskekød
og halvt kalvekød eller oksekød. Det tager ikke lang tid
Til 4 personer. Tilberedningstid:
ca. 40 min. Stegetid: 6-8 min. Fryseegnet
# Ingredienser:
1 portion fars (se grundopskrift
nederst)
50-75 g smør el. margarine
Sauce:
2 løg
2 fed hvidløg
2 peberfrugter
50 g smør el. margarine
2 dåser flåede tomater (a 400 g)
1;2-1 tsk koriander
2-3 tsk tabascosauce
salt, peber
* Tilberedning:
1. Rør en portion fars
og lad den hvile.
Smelt fedtstoffet gyldent,
form farsen til små, valnøddestore frikadeller og
steg dem i fedtstoffet 6-8 min.
2. Pil løgene og skær
dem i ringe eller både.
Pil hvidløgsfeddene og
skær peberfrugterne i strimler.
3. Smelt fedtstoffet
til saucen og lad løgene snurre klare heri.
Tilsæt hvidløg, peberfrugter,
flåede tomater, koriander, tabascosauce,
salt og peber og lad saucen snurre sammen ca. 10 min.
Kom frikadellerne i og
lad det hele snurre sammen et par min.
4. Server frikadellegryden
med løse ris eller flûte.
Tips
I stedet for de små stegte
frikadeller kan kogte kødboller varmes i saucen.
Grundopskrift på
fars
Til 4 personer. Tilberedningstid:
ca. 20 min. Hviletid: ca. 30 min. Fryseegnet
# Ingredienser:
500 g hakket flæskekød
el. halvt flæskekød og halvt kalvekød el.
halvt flæskekød og halvt oksekød
60 g hvedemel (1 dl)
1 løg
1 æg ell. 2 æggehvider
2-3 dl mælk
salt, peber
* Tilberedning:
1. Bland det hakkede
kød med mel.
Pil løget og riv det
i.
Rør æg eller æggehvider
i og tilsæt mælken lidt ad gangen under omrøring.
Rør farsen godt. Krydr
med salt og peber.
Lad gerne farsen hvile
på et koldt sted ca 30 min, før den skal steges/koges.
Konsistensen af farsen skal være så fast, at den holder faconen.
Tips
2-3 spsk af melet kan
erstattes med kartoffelmel eller havregryn.
Farsen kan yderligere krydres med allehånde, nellike eller karry.
Se alle de bedste opskrifter med Hakket kød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.