Logo

Franske vafler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Franske vafler 

 
Bagværk Hjemmebag Arbejdstid: 60 min. Hviletid: ca. ½ time Bagetid: ca. 10 min. Svær at lave. Mellem pris. 

 
# Ingredienser til Franske vafler:
Til 10-12 sammenlagte vafler

 
Vaffeldej:
125 g hvedemel (ca. 2 dl)
125 g smør
½ dl vand
Endvidere:1 æggehvide groft sukker

 
Kagecreme:
1 æg
½ spsk sukker
½ dl fløde eller mælk
1 knsp vaniljesukker

 
Smørcreme:
1 æggeblomme
50 g smør
1½ spsk flormelis
*
Sådan laves Franske vafler:
1. Smuldr smørret i melet.
Tilsæt vand og ælt vaffeldejen godt sammen.
Pak den ind og stil den koldt en halv times tid.

 
2. Rul dejen tyndt ud og udstik den med en rund form, fx et glas, på 6-7 cm i diameter.

 
3. Strø lidt groft sukker på et stykke bagepapir, pensl kagerne med sammenpisket æggehvide og vend denne side ned mod sukkeret.

 
4. Rul let med kagerullen, så kagerne får en oval form.

 
5. Læg kagerne på en letsmurt plade med sukkersiden opad, og bag dem i en 190 °C varm ovn i ca. 10 min.
Lad dem køle af på en bagerist.

 
Kagecreme:
6. Pisk æg og sukker hvidt og skummende.
Hæld fløde (mælk) i og pisk det hele godt sammen.

 
7. Hæld cremen i en tykbundet gryde og varm op, under konstant piskning, til kogepunktet. Den må ikke koge.
Tag cremen fra varmen, når den har en tyk og cremet konsistens.

 
8. Rør vaniljesukkeret i og lad cremen blive helt kold.
Pisk af og til i den, så den ikke trækker skind.

 
Smørcreme:
9. Rør smørret blødt og rør det sammen med æggeblommen.
Sigt flormelis i og rør godt.

 
Fyld:
10. Rør den kolde kagecreme i smørcremen, lidt ad gangen.

 
11. Fordel cremen over halvdelen af de kolde vafler.
Læg de resterende over.

 
Glaskringler: Tril dejen til fingertykke pølser, ca. 10 cm lange, og form dem til kringler.
Pensl med sammenpisket æggehvide og drys med groft sukker.
Bag kagerne 10-12 min. ved 190 °C. Kringlerne kræver ingen creme.

 
Se flere opskrifter med Franske vafler
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.077 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her