Logo

Fransk bøf med maître d'hôtel-smør

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fransk bøf med maître dhôtel-smør

 
Beurre Maître d'Hôtel, også omtalt som Maître d'Hôtel smør, er en type sammensat smør af fransk oprindelse, tilberedt med smør, persille, citronsaft, salt og peber. Det er et velsmagende smør, der bruges på kød som bøf, fisk, grønsager og andre fødevarer.

 
Aftensmad Hovedret. Let at lave. Høj pris. Arbejdstid: 20 minutter. Stege- og hviletid i alt: 8-10 minutter. 4 personer.

 
# Ingredienser til Fransk bøf:
4 skiver velhængt oksefilet (a 150-200 g, mindst 2 cm tykke)
50 g smør
2 spsk olie
salt og peber

 
Maître d'hôtel-smør:
80-100 g smør
4-5 spsk hakket persille
lidt citronsaft
en anelse hvidløg

 
Endvidere: 1-1½ dl vin eller bouillon eller en blanding heraf

 
* Tilberedning Fransk bøf:
Maître d'hôtel-smør:
1. Rør smørret blødt og rør det sammen med den hakkede persille, citronsaft, en anelse presset hvidløg og peber.
Smørret skal være pænt grønt.

 
2. Rul det i alufolie og læg det koldt, til det skal bruges.
Hurtigst i fryser, hvis man vil skive det ud.

 
3. Brun smør og olie på panden.
Krydr bøfferne let med peber og steg dem 2-3 minutter på hver side ved ret god varme, afhængig af hvor røde de ønskes.

 
4. Tag dem af panden og læg dem på et varmt fad. Drys behersket med salt.
Dæk dem let til og lad dem stå og trække tildækket mindst 2-3 minutter.
Så når varmen at fordele sig i kødet, der bevarer saften og bliver fint rosa hele vejen igennem - men ikke rå.

 
5. Kog panden af med vin og/eller bouillon og hæld det ved bøfferne eller i en (varm) saucekande, og server det til.

 
6. Læg en skive maître d'hôtel-smør på hver enkelt bøf i serveringsøjeblikket.
Pommes frites og haricots verts er klassisk tilbehør, men næsten enhver form for kartofler og grønt klæ'r.

 
Tips: Hakkebøf kan også med held serveres som »fransk bøf«, meeen?.
Olien i stegesmørret gør, at det kan opnå en højere stegetemperatur uden at branke. Den lille smule olie smages næppe. Derfor er det overflødigt at »forskrække« bøffen på panden først. Porerne lukker sig straks. Man kan også stege i rent smør. Så skal det være godt varmt, nøddebrunt, før kødet kommes på, og man bør højst stege to bøffer ad gangen. Ellers daler temperaturen for meget, og bøffen koger mere end den steger. Beregn lidt længere stegetid, dvs. 3-4 minutter på hver side, hvis kødet kommer direkte fra køleskab.

 
Maître d'Hôtel smør, også omtalt som Beurre Maître d'Hôtel, er en type sammensat smør af fransk oprindelse, tilberedt med smør, persille, citronsaft, salt og peber. Det er et velsmagende smør, der bruges på kød som bøf, fisk, grønsager og andre fødevarer.

 
Bøf (fra fransk bœuf, oksekød, eller steak) er et stykke tilberedt okse- eller hestekød. Det steges og krydres ofte med salt og peber. Bøf kan steges på grill, pande eller i ovn.

 
Den benævnes efter tilbehøret:
— Engelsk bøf anrettes med løg på
— Fransk bøf anrettes med maître d'hôtel-smør.
— Bøf à la béarnaise med bearnaisesauce
—Karbonade eller hakkebøf er lavet af hakket kød
—Bøf tatar er skrabet (eller hakket) råt kød, der anrettes med rå æggeblomme, løg, kapers o.a.
—Oksekotelet er en tyk skive højreb med ben. Kødet er brunet på pande og ofte stegt færdigt i ovn
—Bøf à la mode er et større stykke skært oksekød, der er spækket med ferske spækstrimler dyppet i salt og krydderier. Det braiseres under låg ved svag ild, mens det dryppes med vin eller øl

 
Råvaren kommer fra koen, hvoraf specielle kødkvægracer kan være:
Angus, Charolais, Hereford, Limousine, Simmental

 
Det er en myte, at kødet bevarer sin saft ved bruning. Det er ikke korrekt, for kød mister saft ved den høje temperatur. Bruning giver imidlertid en stegeskorpe med rig smag pga. Maillard-reaktionen. Bruner du kødet, behøver det kortere tilberedningstid. Det tørrer ikke ud og bliver saftigere.
Nogle gange anvendes såkaldte steakknive som bestik til bøf. Steakknive er skarpere end almindelige bordknive.

 
Se alle de bedste opskrifter med oksefilet  

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 11.517 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her