Dessert. Arbejdstid: 20 min. Afkøling: ca. 2 timer. Svær at
lave. Høj pris. Fryse-egnet. (4 personer)
# Ingredienser til Fløde-mandelfromage:
100 g marcipanmasse
3 blade husblas
1 dl vand
1 dl sødmælk
2 dl piskefløde
¼ dl rom
Tilbehør: 400 g hindbær
Randform: ¾ liter
* Sådan laves Fløde-mandelfromage:
1. Læg husblassen i blød i koldt vand i 8-10 minutter.
2. Bring 1 dl vand i kog og tag det fra varmen.
Knug husblassen fri for vand og opløs den i det varme vand.
3. Blend eller rør marcipanmassen med den varme
husblasopløsning.
4. Tilsæt den kolde sødmælk, når massen er blevet helt
ensartet.
Tilsæt rom og rør i massen, til den tykner.
5. Pisk fløden til flødeskum og vend det i.
6. Skyl randformen i vand og hæld mandelfromagen i.
Stil den køligt, til den er stivnet.
7. Dyp en kniv i kogende vand og løsn forsigtigt randen hele
vejen rundt i kanten.
Dyp randformen kort i kogende vand og vend mandelfromagen ud
på et fad.
Læg de friske, skyllede hindbær i midten.
Tips: Blanc manger kan tilberedes dagen før den skal
serveres.
Blanc manger er en fløde-fromage uden æg. I stedet for at
bruge vand i opskriften, kan frugtsaft af frisk eller henkogt frugt, fx
friskpresset appelsinsaft eller ananassaft fra dåse bruges.
Server frugt til i stedet for bær.
Kan fryses; holdbarhed: 2-3 måneder.
Se flere opskrifter
med Dessert.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------