Logo

Flæskesteg med grønsager og bagt ananas med vaniljeskum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Flæskesteg med grønsager og bagt ananas med vaniljeskum

 

Flæskesteg med sprød svær er festlig familiemad. Server den med spidskål og de nye gulerødder, der hører til forårets skønne grønsager. I denne opskrift er flæskestegen krydret med anisfrø, men den kan også tilberedes uden og serveres med traditionelt tilbehør.

Desserten er frisk ananas bagt med appelsinsaft og Campari.

 

 

Flæskesteg med forårsgrønsager

Arbejdstid: 40 min. Stege/kogetid: ca. 1 time Kødet er fryse-egnet

4 personer. Er I kun to Flæskesteg med grønsager og bagt ananas med vaniljeskum, så halver opskriften.

 

# Ingredienser til Flæskesteg med forårsgrønsager:

800 g flæskesteg (svinekam eller kamsteg med svær)

2 tsk anisfrø (eller fennikelfrø)

1 stort spidskål (delt i kvarte)

1 bdt nye gulerødder

30 g blødt smør

2 fed hvidløg (knuste)

1 tsk citronsaft

groft salt

 

Tilbehør:

kartofler

evt. hakket persille

*

 
Sådan laver du Flæskesteg med forårsgrønsager:
Sørg for, at sværen på svinekammen er ridset helt ud i siderne og helt igennem.
Drys med groft salt og gnid det ned mellem alle sværene sammen med anisfrø eller fennikelfrø.
Læg stegen på en rist i en bradepande og hæld lidt vand i bunden af bradepanden.
Sæt et stegetermometer i midten af stegen.
Sæt den i ovnen og tænd på 200 °C.
Steg ca. 1 time til centrumtemperaturen er 55 °C.
Er sværen sprød, steges videre, til centrumtemperaturen er 65 °C.
Er sværen ikke sprød, sættes temperaturen i ovnen op til 225 °C.
Tag stegen ud af ovnen og lad den hvile i ca. 15 min., før den skæres i skiver.
 
Kog spidskål og gulerødder sprøde og møre i letsaltet vand (ca. 5 min.).
Lad dem dryppe af i et dørslag.
Rør smør med hvidløg og citronsaft og vend det i de varme grønsager.
Server skiver af flæskesteg med grønsager, kartofler og evt. lidt hakket persille.
 
 
Bagt ananas med appelsin og Campari
Arbejdstid: 20 min. Bagetid: ca. 20 min. Ikke fryse-egnet.
 
# Ingredienser til Bagt ananas med appelsin:
1 ananas
2 dl frisk appelsinsaft
2 dl Campari
1½ dl piskefløde
1 spsk flormelis
½ vaniljestang (kornene)
*
 
Sådan laver du Bagt ananas med appelsin:
Skær toppen af ananassen.
Skræl den, skær den i kvarte og skær stokken væk.
Skær ananas ud i stykker og læg dem i et ovnfast fad. Hæld appelsinsaft og Campari i fadet og dæk det til med alufolie.
Bag i 15-20 min. ved 200 °C.
Bland fløde med flormelis og vaniljekorn og pisk det til blødt skum.
Server den bagte ananas med vaniljeskummet.



Se flere 2-retters menuer her 
  


Flæskesteg med grønsager og bagt ananas med vaniljeskum


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 9.428 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her