Logo

Fisketerrine

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fisketerrine 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: ca 25 min. Bagetid i ovn: ca 45 min. Afkøling: ca 4 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris.  Kan tilberedes i mikroovn. (6-8 personer)

 
# Ingredienser til Fisketerrine:
500 g fiskefileter (fx rødspætte, sej, torsk, gedde)
1 skalotteløg
2 dl cremefraiche
2 æg
15-20 friske estragonblade
1 lille bdt dild
2 spsk Maizena
salt og hvid peber

 
Fyld og pynt:
200 g pillede rejer
dild
Endvidere:
smør til formen
Form: ca 1 l.
Evt. blender eller køkkenmaskine
*
Sådan laves Fisketerrine:
1. Gå fileterne efter for småben og skær eventuelt skind fra.
Skær fisken i mindre stykker.

 
2. Pil løget og skær det i kvarte.

 
3. Kom cremefraiche, æg, fisk og løg i blenderglasset i den nævnte rækkefølge og blend ca ½ minut, til massen er ensartet.
Tilsæt fintklippet estragon og dild, Maizena, salt og peber og blend yderligere i 3-4 sekunder.
Eller hak fisk og løg 2 gange gennem kødmaskine og rør derpå farsen jævn og sammenhængende med de øvrige ingredienser.

 
4. Læg ca 50 g rejer fra til pynt.
Kom 1/3 af fiskefarsen i bunden af en smørsmurt form.
Fordel halvdelen af rejerne herpå, gentag lagene og dæk øverst med den sidste tredjedel af farsen.

 
5. Dæk med smørsmurt folie eller låg og bag terrinen i forvarmet vandbad i ovnen ved 175 °C i ca 45 min.
Vandet skal kun gå 2/3 op ad formen.
Prøv med en kødnål, om farsen er gennembagt. Der må intet hænge ved.

 
6. Lad terrinen blive helt kold.
Vend den ud på et fad, når den skal serveres, og pynt med de resterende rejer og dilden.

 
Tips: Det er vigtigt, at ingredienserne er lige kolde, ellers kan farsen skille, af samme grund skal man - ved brug af el-køkkenmaskine - sørge for den kortest mulige tid, da maskinen hurtigt udvikler varme nok, til at farsen skiller.
Bedst er det at tilberede terrinen dagen inden den serveres, den har godt af et langt hvil.

 
Server terrinen med flutes og en kold eller varm sauce til. Fx Dip, grøn eller Flødesauce tilsmagt med friskklippede krydderurter og tilsat 50 g pillede rejer eller andet skaldyrkød.
Eller Fennikel, hvidvinsdampet eller Fennikelsalat.

 
Se flere opskrifter med Fisketerrine

 

Se flere opskrifter med Fisk
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (9 stemmer)
Siden er blevet set 20.197 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her