Aftensmad Hovedret
Suppe. Arbejdstid: ca 40 min. Kogetid, bouillon: ca 30 min. Kogetid, fisk: ca 5
min. Kogetid, friske asparges: ca 4 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan
tilberedes i mikroovn. (6 personer)
# Ingredienser
til Fiskesuppe med asparges:
1,25 kg fiskefileter
(fx søtunge, rødtunge, rødspætte eller anden fladfisk)
250 g grønne
asparges (evt. fra dåse)
200 g hummerhaler
(evt. dybfrosne)
Fiskebouillon:
fiskeskrog, -hoved
og -finner
1 liter vand
3 dl tør hvidvin
1 løg
1 bdt persille
1 laurbærblad
1 spsk salt
6-7 hele hvide
peberkorn
Legering:
2 dl piskefløde
3 æggeblommer
Endvidere: 1 bdt
dild
*
Sådan laves Fiskesuppe
med asparges:
Bouillon:
1. Kom skrog, hoved
og finner i en gryde sammen med vand, hvidvin, det pillede delte løg, den
skyllede persille, laurbærblad, salt og peberkorn.
Bring det i kog,
skum omhyggeligt og lad det koge under låg for svag varme i ca 20 min.
Ikke længere, det
bliver bouillonen ikke bedre af, den kan tværtimod blive uklar.
Si bouillonen og
hæld den tilbage i gryden.
2. Gå fisken efter
for eventuelle småben, og del den i mindre stykker.
Kom fiskestykkerne i
bouillonen og lad dem koge for svag varme i 3-5 min afhængigt af tykkelse.
Tag
fisken op med en hulske.
3. Bræk eventuelle
træede ender af aspargesene.
Skyl aspargesene
koldt og del dem i stykker på ca 2 cm.
Læg hovederne til
side og kom resten i den kogende bouillon.
Lad dem koge 3-4 min.
Tag dem op med en hulske.
Hvis der anvendes
asparges fra dåse, skal de blot tilsættes suppen direkte sammen med
hummerhalerne under punkt 5.
Spæd (i så tilfælde)
suppen med lidt aspargeslage.
Legering:
4. Pisk fløde og
ægge blommer sammen.
Hæld lidt af den
varme suppe i blandingen under piskning og hæld det langsomt tilbage i gryden,
mens der stadig piskes.
Varm suppen op til
kogepunktet, men pas på, at den ikke koger, så skiller den.
5. Smag eventuelt
suppen til med lidt mere salt og peber.
Kom fisk,
aspargesstykker, (nu også hovederne) og hummerhaler i suppen og lad dem blive
gennemvarme, uden at suppen koger.
Drys med fintklippet
dild og server straks med kuvertbrød eller flutes til.
Tips: Husk at få fiskeskrog, -hoved og -finner med,
hvis fiskehandleren fileterer fisken.
Krabbekød fra dåse
kan erstatte hummerhalerne. Husk at fjerne flipstiverne, inden krabbekødet
tilsættes.
Hvide skrællede
asparges kan erstatte de grønne. Beregn så 6-7 min.s kogetid.
Se flere
opskrifter med Fiskesuppe
Se flere
opskrifter med Fisk
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------