Logo

Fiskekrydret svinekød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fiskekrydret svinekød 

 
'Fiskekrydret' er et ord fra sichuankøkkenet, som betyder, at retten er tilberedt med krydderier, der normalt anvendes til fisk.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 25 min. Tilberedning: 10 min.

 
# Ingredienser
2 spsk tørrede svampe (fx skovøresvampe)
250-300 g svinemørbrad
1 tsk salt
2 tsk jævning
3 spsk vegetabilsk olie
1 fed hvidløg, fint hakket
½ tsk finthakket, frisk ingefær
2 forårsløg, fint hakkede, det hvide og det grønne hver for sig
2 stilke bladselleri, i tynde skiver
½ tsk sukker
1 spsk lys sojasauce
1 spsk chilisauce
2 tsk risvineddike
1 tsk risvin eller tør sherry
nogle dråber sesamolie

 
* Tilberedning
1. Svampene udblødes i varmt vand i ca. 20 min, skylles i koldt vand, til vandet er klart.
Afdryppes og skæres i strimler.

 
2. Skær kødet i tynde strimler.
Det vendes derefter i en skål med 1 knivspids salt og halvdelen af jævningen.

 
3. Hæld 1 spsk af olien i en forvarmet wok.
Tilsæt kødet og lynsteg i ca. 1 minut, eller til det begynder at tage farve.
Tages op med hulske og sættes til side.

 
4. Varm resten af olien i wokken.
Tilsæt hvidløg, ingefær, det hvide af forårsløgene, svampe og selleri og lynsteg i 1 min.

 
5. Læg kødet tilbage i wokken sammen med salt, sukker, sojasauce, chilisauce, eddike og vin.
Bland det godt og rør konstant i 1 min.

 
6. Til sidst tilsættes den grønne del af forårsløgene og resten af jævningen samt sesamolie.
Rør til saucen er jævnet.
Hæld retten på et varmt fad og server straks.

 
Næringsindhold:
Kalorier 183. Sukker 0,2 g. Proteiner 14 g. Fedt 13 g. Kulhydrater 3 g. Mættede fedtsyrer 3 g.

 



Fiskekrydret svinekød

Fiskekrydret svinekød

Fiskekrydret svinekød 


Kokkens tip
Skovøresvampe, også kaldt skyøresvampe, er tørrede, grå-sorte svampe, som i stort omfang anvendes i sichuankøkkenet. De udblødes altid i varmt vand inden anvendelse. De har en fast konsistens og mild smag.
De kinesiske svampe kendes også som muersvamp og træsvamp og sælges normalt i tørret stand. De er ret store og det kan være en god ide at dele dem før udblødning. Fjern også stilke der stadig er hårde efter opblødningen.

 
Se alle de bedste opskrifter med Wok

Se alle de bedste opskrifter med Svinekød

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.306 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her