Forret Frokost. Arbejdstid: ca 40 min. Afkøles: ca 1 time Friturekogning: 3-5 min. pr. hold. Middelsvær at
lave. Lav pris. (4 personer)
# Ingredienser
til Fiskekroketter:
250 g kogt fisk, fx
torsk eller sej
Dej:
20 g smør
2 spsk hvedemel
2 dl fiskebouillon
eller grønsagsbouillon
1 dl fløde
2 æggeblommer
½ tsk fint salt
hvid peber og
paprika
Panering:
50 g hvedemel (knap
1 dl)
1 æg
50 g usødet rasp
Friturekogning: ca 5
dl olie
*
Sådan laves Fiskekroketter:
1. Smelt smørret i
en gryde og rør melet i.
Tilsæt
(fiske)bouillon og fløde lidt ad gangen under piskning og lad det småkoge et
par min.
Tag gryden fra
varmen og lad det afkøle lidt.
2. Pisk æggeblommer
og salt i og smag til med peber og paprika.
3. Mos den skind- og
benfri fisk let med en gaffel og bland den i dejen.
Pisk så længe, at
der ikke ligger større stykker fisk i dejen.
Stil det til
afkøling et kvarter.
4. Form dejen med en
ske til ca 5 cm lange ruller.
Vend dem først i
mel, så i sammenpisket æg og til sidst i rasp.
Raspen skal dække
helt, ellers revner kroketterne, når de friteres.
Læg kroketterne i
køleskab ½ time, så paneringen kan stivne.
5. Varm olien op i
en mellemstor tykbundet gryde.
Olien er tilpas
varm, dvs. ca 180 °C, når en franskbrødsterning på 1 cm bliver gylden på ca 1
minut.
6. Kog 3-4 kroketter
ad gangen lysebrune på alle sider og tag dem op med en hulske.
Læg dem på et stykke
fedtsugende papir og hold dem varme, til de skal serveres. Bedst side om side i
en lun ovn med let åben ovndør.
Server kroketterne
med dampet eller stuvet spinat og citron både. Eller med tomatsauce og flutes.
Tips: 1 tsk husblaspulver i dejen - gør kroketterne
nemmere at forme.
Se Fiskebouillon.
Se også Champignon på spinat.
Lidt røget makrel
tilsat sammen med den kogte fisk smager godt.
Se flere
opskrifter med Fisk
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------