Logo

Fiskekroketter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fiskekroketter 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: ca 40 min. Afkøles: ca 1 time Friturekogning: 3-5 min. pr. hold. Middelsvær at lave. Lav pris. (4 personer)

 
# Ingredienser til Fiskekroketter:
250 g kogt fisk, fx torsk eller sej

 
Dej:
20 g smør
2 spsk hvedemel
2 dl fiskebouillon eller grønsagsbouillon
1 dl fløde
2 æggeblommer
½ tsk fint salt
hvid peber og paprika

 
Panering:
50 g hvedemel (knap 1 dl)
1 æg
50 g usødet rasp
Friturekogning: ca 5 dl olie
*
Sådan laves Fiskekroketter:
1. Smelt smørret i en gryde og rør melet i.
Tilsæt (fiske)bouillon og fløde lidt ad gangen under piskning og lad det småkoge et par min.
Tag gryden fra varmen og lad det afkøle lidt.

 
2. Pisk æggeblommer og salt i og smag til med peber og paprika.

 
3. Mos den skind- og benfri fisk let med en gaffel og bland den i dejen.
Pisk så længe, at der ikke ligger større stykker fisk i dejen.
Stil det til afkøling et kvarter.

 
4. Form dejen med en ske til ca 5 cm lange ruller.
Vend dem først i mel, så i sammenpisket æg og til sidst i rasp.
Raspen skal dække helt, ellers revner kroketterne, når de friteres.
Læg kroketterne i køleskab ½ time, så paneringen kan stivne.

 
5. Varm olien op i en mellemstor tykbundet gryde.
Olien er tilpas varm, dvs. ca 180 °C, når en franskbrødsterning på 1 cm bliver gylden på ca 1 minut.

 
6. Kog 3-4 kroketter ad gangen lysebrune på alle sider og tag dem op med en hulske.
Læg dem på et stykke fedtsugende papir og hold dem varme, til de skal serveres. Bedst side om side i en lun ovn med let åben ovndør.
Server kroketterne med dampet eller stuvet spinat og citron både. Eller med tomatsauce og flutes.

 
Tips: 1 tsk husblaspulver i dejen - gør kroketterne nemmere at forme.
Se Fiskebouillon. Se også Champignon på spinat.
Lidt røget makrel tilsat sammen med den kogte fisk smager godt.
 

Se flere opskrifter med Fisk

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 8.381 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her