Forret Frokost. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 10-12 min. Geleringstid: Mindst 5 timer, gerne til næste dag. Middelsvær at lave. Mellem pris. (4 personer)
# Ingredienser
til Fiskegelérand:
4 fiskefileter
(rødtunge- eller rødspætte-)
100 g (frosne)
grønne ærter
6-7 friske hvide asparges
eller en lille dåse
1 lille rød peber
100 g pillede rejer
4-5 dildkviste
Kogelage:
2 dl vand
1 dl tør hvidvin
1 spsk vineddike
3-4 dildkviste
½ tsk salt
Endvidere:
1 dl aspargesvand
1 dl tør hvidvin
7 blade husblas
Tandstikkere
Randform: 1 l
*
Sådan laves Fiskegelérand:
1. Skær fileterne
igennem på langs.
Rul dem sammen fra
hale mod hoved og stik en tandstikker gennem hver sammenrullet filet.
2. Bland
ingredienserne til kogelagen i en gryde og lad den koge op.
Dæmp varmen og kog
fiskerullerne lige netop møre 4 min ved meget svag varme og lad dem trække
yderligere et par min. i kogelagen.
Tag dem op, fjern
tandstikkerne og si kogelagen, nemmest gennem et kaffefilter.
3. Skræl
aspargesene, hvis der bruges friske (se Asparges) og skær dem i få cm
lange stykker og kog dem 6-8 min. i letsaltet vand. Tag dem op, lad dem dryppe
af, men gem kogevandet.
4. Læg husblassen i
blød i rigeligt koldt vand i 5 min.
5. Bland den siede
kogelage med aspargeskogevandet (eller evt. dåselage) og hvidvin. Der skal være
godt ½ liter i alt.
Kog lagen op og tag
den fra varmen.
Knug husblassen fri
for vand og smelt den direkte i den hede lage.
Rør, til den er helt
opløst og lad det køle lidt af.
6. Befri
peberfrugten for frøstol og kerner og skær den i smalle ringe og del dem i
halve. Skyl dildkvistene og del dem i mindre buketter.
7. Hæld lidt af
lagen i bunden af den skyllede randform, lad den stivne let og læg nogle af de
halverede peberfrugtringe og dildkviste dekorativt i bunden af formen. Fordel
herefter fiskeruller, ærter, asparges, rejer og de resterende peberfrugtstykker
og dildkviste pænt i formen.
Hæld den afkølede
lage over, så snart den begynder at tykne, men før den stivner helt.
8. Sæt formen
tildækket i køleskab i mindst' 5 timer, gerne til næste dag.
Anretning:
9. Skær forsigtig
geléranden fri af formens sider.
Hold formen kort i
varmt vand og vend straks randen ud på et koldt fad.
Eller læg randen med
bunden opad på et koldt fad, læg en hårdt opvredet, varm klud over så slipper
randen straks. '
Tips: Retten her kan med fordel laves dagen før.
Ingredienserne kan varieres fx med jomfruhummerhaler broccolibuketter og
tomater.
Grønne asparges er
også godt, og de skal ikke skrælles.
En krydret, kold
sauce af cremefraiche og mayonnaise eller flødeost, rørt med friskhakkede
krydderurter, estragon, kørvel og persille, er godt til. Se fx Agurke-dilddip,
Avocadodressing, Brøndkarsesauce kold, Cremefraiche-sauce,
kold, Dildsauce, kold og Dip.
Sådan laves Fiskegelérand:
1. Skær fileterne
igennem på langs.
Rul dem sammen fra
hale mod hoved og stik en tandstikker gennem hver sammenrullet filet.
2. Kog fiskerullerne
netop møre og lad dem trække i kogelagen.
Tag dem op, fjern
tandstikkeren og si kogelagen.
3. Læg husblassen i
blød i rigeligt koldt vand i 5 min.
Knug den fri for
vand og smelt den direkte i den hede kogelage.
Rør, til den er
opløst.
4. Hæld lidt af
lagen i bunden af den skyllede randform, lad den stivne let og læg nogle
halverede peberfrugtringe og dildkviste i bunden.
5. Fordel fiskeruller,
ærter, asparges, rejer og de resterende peberfrugtstykker og dildkviste pænt i
formen.
6. Hæld den afkølede
lage over, så snart den begynder at tykne, men før den stivner helt.
Sæt formen koldt i
mindst 5 timer.
Se flere
opskrifter med Fisk
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------