Farsen til de hjemmelavede fiskefrikadeller er rørt med
finthakket bladselleri, der giver dellerne en lidt knasende konsistens.
Arbejdstid: 45 min. Koge/stegetid: 15 min. 2 personer. Er du
alene så halver portionen.
# Ingredienser til Fiskefrikadeller med flødestuvet spinat:
1-2 skiver daggammelt brød uden skorpe
1 dl mælk eller fløde
275 g torskefilet og/eller laks
½ tsk groft salt
1-2 stilke bladselleri
½ løg
1 æg
*
Sådan laver du Fiskefrikadeller med flødestuvet spinat:
1 usprøjtet citron
1 tsk dijonsennep
salt og peber
15 g smør og ½ spsk olie til stegning
1 løg eller 2 skalotteløg
1 fed hvidløg
15 g smør
1 spsk hvedemel
2 dl mælk eller fløde (evt. halvt af hver)
200 g frisk eller frossen spinat
muskatnød
salt og peber
Tilbehør: kogte kartofler eller groft brød
*
Sådan laver du Fiskefrikadeller med flødestuvet spinat:
Smuldr brødet ned i mælken og lad det trække i 5-10 min.
Hak fiskekødet med en kniv eller i en foodprocessor og rør
det med salt.
Rens bladselleristilkene og hak dem fint.
Pil løget og riv det.
Rør bladselleri, løg, æg og brød/mælk i farsen.
Krydr med fintrevet citronskal, sennep, salt og peber.
Sæt farsen i køleskabet 20-30 min.
Spinat: Skyl og slyng spinaten.
Frossen spinat skal tøs op og presses fri for væde.
Pil og hak løg eller skalotteløg og hvidløg.
Steg løg eller skalotteløg blanke i en gryde med smør,
tilsæt hvidløg og rør melet i.
Tilsæt mælk eller fløde lidt ad gangen og kog saucen igennem
i 5-10 min.
Vend spinaten i saucen og varm den igennem et par min.
Smag til med revet muskatnød, salt og peber.
Rør fiskefarsen igennem og tilsæt evt. lidt mere mælk.
Form farsen til frikadeller og steg dem på en varm pande med
smør og olie i 3-5 min. på hver side.
Server frikadellerne med stuvet spinat og kartofler eller
brød.
TIPS: Vend evt lidt finthakket røget laks eller friskhakkede
krydderurter i frikadellefarsen, før den steges.
Kogebog.dk har flere
dejlige fiskeretter se selv her
Kilde: Hjemmets bedste MAD