Her får du fiskespid i flere spændende udgaver. Fx Fiske-grønsagsspid,
Tunspid, Sværdfiskespid med passionsfrugt, Fiskespid med kokos eller Syrlig
salat
Forberedelse: 20
min. Tilberedning: 20 min. 6 personer.
# Ingredienser
2 courgetter
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
2 rødløg
1 appelsin
½ kg cherrytomater
3 havtaskefileter
½ tsk oregano
½ tsk rosmarin
½ tsk timian
salt og peber
1 spsk olie
saft af 1 citron
* Tilberedning
Skær courgetten i
tykke skiver.
Fjern kerner fra
peberfrugterne, og skær dem i små tern.
Pil løget. Skræl
appelsinen, og skær den i stykker.
Halver
cherrytomaterne.
Skær fisken i store
stykker, og sæt dem på spid skiftevis
med stykker af
grønsager og appelsin.
Krydr med urter,
salt og peber, og dryp med lidt olie.
Grill dem under
ovngrillen 10 min på hver side.
Dryp med citronsaft
inden servering.
Tunspid
Udskift havtaske med 4 tunbøffer.
Steg grønsagerne på panden 5 min, med 1 spsk olie, og
stik dem på spid.
Sværdfiskespid med passionsfrugtsaft
Udskift havtaske med 4 sværdfiskebøffer.
Marinér dem i 6 spsk passionsfrugtsaft.
Udelad appelsin fra spiddene.
Steg spiddene 2 min på hver side, og dryp med resten af
saften.
Fiskespid med kokos
Udskift havtaske med aborre/havaborre.
Skær fisken i store stykker, og marinér dem i 6 spsk kokosmælk
samt saft af 1 limefrugt.
Udskift urterne med friskhakket koriander.
Syrlig salat
Kom ikke tomater og appelsinstykker på spid.
Bland dem i stedet med 1 spsk hindbæreddike og 2 spsk olie.
Smag til med salt og peber, servér sammen med spiddene.
Se alle de bedste opskrifter med Forretter Suppe
Hovedret Tilbehør Desserter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------