Logo

Fish and chips

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fish and chips 

 
Aftensmad. Frokost. Arbejdstid: ca 1 time. Friteringstid, fisk: ca 6 min. pr. hold. Friteringstid, kartofler: 6-8 min. pr. hold. Middelsvær at lave. Mellem pris. (4 personer)

 
# Ingredienser til Fish and chips:
750 g fiskefileter af torsk, skrubbe eller rødspætte
Beignetdej:
250 g hvedemel (ca. 4 dl)
0,75 dl øl
1,5 dl vand
2 spsk olie
fint salt
2 æggeblommer
4 æggehvider
Chips:
750 g store kartofler
Endvidere:
1 l olie til friturestegning eller ½ kg ukrydret svinefedt
*
Sådan laves Fish and chips:
Chips:
1. Skræl kartoflerne og skær dem i stave på ca ½ cm's tykkelse eller brug et specielt pommes frites-jern.
Skyl dem i rigeligt, koldt vand og tør dem godt i et rent viskestykke.

 
2. Varm fedtstoffet op i en tykbundet gryde eller i en frituregryde.
Når en franskbrødsterning på 1 cm bliver gylden på et minut, har frituren den rigtige temperatur, 180 °C.

 
3. Læg 1/3 af de udskårne kartofler ned i det varme fedtstof.
Kog dem 6-8 min., til de er svagt lysebrune.
Læg dem på fedtsugende papir.
Tilbered resten af kartoflerne på samme måde.
Hold kartoflerne varme i ovnen for let åben ovndør indtil servering. Ellers bliver de bløde.

 
Beignetdej:
4. Bland hvedemel og lidt fint salt.
Tilsæt øl, vand, olie og æggeblommer, lidt ad gangen og under piskning, til dejen er glat og klumpfri.
Pisk æggehviderne stive og vend dem i til sidst.

 
Fish:
5. Tør fiskefileterne godt i et klæde. (Hvis der bruges fileter fra store fisk, skæres de i mindre stykker.)
Dyp dem omhyggeligt i beignetdejen, lad dem dryppe lidt af, og kom 3-4 stykker i den varme olie.
Kog dem ca 6 min., vend dem med en hulske, når halvdelen af kogetiden er gået, så de bliver pænt gyldne over det hele.

 
6. Tag fiskestykkerne op og lad dem dryppe af på fedtsugende papir et kort øjeblik. Server dem herefter straks med chips (pommes frites) til.
Server med citronbåde og remoulade eller hollandaisesauce.

 
Tips: Dejen kan røres flere timer før. Blot skal de piskede hvider i senest muligt.


Fish and chips 

Fisk 'n' chips på den engelske maner.

 
Se flere opskrifter med Fisk


Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 7.128 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her