Du skal bruge en eddike samt masser af friske krydderurter.
Alle krydderurter kan bruges, ligesom bær også er egnede. Brug eddiken i
madlavningen og i salater
Index
Pebermynteeddike
Citroneddike
Hindbæreddike
Violeddike
Pebermynteeddike
# Ingredienser
2 håndfulde spæde mynteblade
1 l hvidvinseddike
* Tilberedning
Myntebladene skylles kortvarigt under vandhanen, duppes
tørre og lægges i en skål.
Eddiken bringes i kog og hældes straks over mynten.
Lad det stå og trække i 2 timer under låg.
Kom så blandingen i en sigte, og pres myntebladene godt, så
al aromaen kommer med.
Eddiken hældes på flasker, der lukkes tæt til.
Den skal trække i mindst 8 dage på et køligt og mørkt sted.
Citroneddike
# Ingredienser
8 spsk citronsaft
1 spsk citronskal (grundigt vasket)
¼ l eddike
* Tilberedning
Citronsaft og -skal kommes på en flaske.
Eddiken hældes over, og flasken lukkes tæt til.
Efter 4 dage har du en fortrinlig kryddereddike til salater.
Hindbæreddike
# Ingredienser
300 g hindbær
½ rødvinseddike
* Tilberedning
Hindbærrene pilles, og kun de allerfineste bær medtages.
De skylles forsigtigt og duppes tørre.
Bærrene kommes i en flaske med bred åbning foroven, og
rødvinseddiken hældes over.
Flasken lukkes tæt til og står i et solrigt vindue i mindst
14 dage.
Eddiken filtreres gennem et rent klæde og får et hurtigt
opkog.
Den køles af og hældes atter over hindbærrene.
Flasken lukkes tæt til og opbevares køligt, fx i kælderen.
Denne specielle eddiketype er et godt tilbehør til salater
og saucer,
der serveres til vildt- og fiskeretter.
Violeddike
# Ingredienser
3 håndfulde violblomster
1 l hvidvinseddike
* Tilberedning
Skyl violerne, lad dem dryppe af, og kom dem i en skål.
Eddiken hældes over, og blandingen står under låg og trækker
i 8 dage.
Eddiken sis og kommes derefter på elegante, lyse flasker, så
man kan se den violblå farve.
Salater, saucer, fisk og ragouter får en meget pikant smag
med denne eddike.
Åbnede eddikeflasker har begrænset holdbarhed, og det er
derfor vigtigt at lukke dem godt til.
Bliver indholdet grumset, kan man filtrere det gennem et
klæde.
Hvis de forskellige eddiketyper hældes på kønne flasker, har
man hurtigt en fin lille værtindegave.
Til toppen
Se alle
de bedste opskrifter med syltetøj, marmelade
og gelé
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Alkoholtester, Børnekokke eller Mad på 30 min.