Giv din hotdog et twist med en dejlig fennikelremoulade.
45 min - Tilbehør til 8 hotdogs
# Ingredienser til fennikelremoulade:
1 fennikel
2 spsk mayonnaise
1 dl cremefraiche
1 tsk dijonsennep
1 tsk stødt karry
1 spsk citronsaft
salt og peber
50 g syltede agurker
1 spsk kapers (evt)
*
Sådan laver du fennikelremoulade:
Fjern de yderste blade og stokke fra fenniklen.
Skær fennikel i papirtynde skiver enten på en mandolin eller
med en meget skarp kniv.
Læg den skiveskårede fennikel i koldt vand i ca. 30
minutter.
Rør mayonnaise med cremefraiche, dijonsennep og karry og
smag til med salt, peber og citronsaft.
Skær syltede agurker i små tern.
Vrid fenniklen fri for vand og tør i et viskestykke.
Vend fennikel, syltede agurker og kapers i dressingen.