Forret. Arbejdstid: 25 min. Kogetid i alt: 40 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. (4 personer)
# Ingredienser til Fennikel med parmesan og olivensauce:
3 små fennikler
2 spsk olie
1 fed hvidløg
0,5 dl vand
salt og peber
Olivensauce:
1 løg
1 grøn peber
1 dåse flåede
tomater
2 spsk olie
1 spsk friskhakket
basilikum eller 1 tsk tørret
ca. 15 sorte
udstenede oliven
1,5 dl (piske)fløde
salt og peber
reven parmesanost
*
Sådan laves Fennikel med parmesan og olivensauce:
Olivensauce:
1. Pil og hak løget
fint, befri peberfrugten for frøstol og kerner og skær den i terninger.
Lad dåsetomaterne
dryppe af.
2. Varm olien i en
gryde og svits løg og peberfrugt blanke heri i et par min.
Tilsæt de flåede
tomater og basilikum og lad saucen snurre under låg i ca 20 min.
Fennikel:
3. Gør imens
fennikelknoldene i stand.
Fjern rodskiven,
stilkene og de yderste blade, hvis de tørre.
Skær knoldene i
kvarte.
4. Varm 2 spsk olie
i en gryde og svits det knuste hvidløg kort heri.
Tilsæt fennikelstykkerne
og lad dem snurre med i ca 5 min.
Rør i gryden af og
til.
Kom ½ dl vand i
gryden, drys med salt og peber og lad fennikelstykkerne dampe møre under låg i
10-15 min.
5. Kom oliven og
piskefløde i saucen, bring den til kogepunktet og smag til med salt og peber.
Anretning:
6. Kom olivensaucen
i et halvdybt fad, arranger de kogte fennikler herpå, drys med reven parmesan
og server med flutes eller landbrød.
Eller som tilbehør
til kød og fisk.
Tips: Fennikel og sauce kan også anrettes på
tallerkener og serveres portionsvis.
Se alle de bedste opskrifter med fennikel
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------