Logo

Fasan i rødvin med vindruer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fasan i rødvin med vindruer 

 
Fasan har lyst og fint kød, som minder om kylling med lidt vildtsmag. Serveret med en grønsagsmix, rødvin og en sjat cognac, kommer fasankødet her til sin fulde ret.
Tid: 1¼ time, heraf 45-50 min i ovnen. Retten er fryseegnet. Holdbarhed 4 mdr. 4 pers.

 
# Ingredienser
2 fasaner
1-2 tsk salt
¼ tsk peber
50 g smør eller margarine
1 pk suppeurter (1 gulerod, 1 bid porre, 1 bid selleri, 1 pastinak)
2 dl bouillon (vand + terning)
1-2 dl rødvin
1 spsk brun saucejævner
3 spsk cognac
(kulør)
150 g blå og grønne druer

 
* Fremgangsmåde
1. Skyl fasanerne. Gnid dem med salt og peber ind- og udvendig.
Læg dem i et ovnfast fad eller en bradepande.

 
2. Smelt fedtstoffet og hæld det over fasanerne.

 
3. Steg dem i ovnen ved 200 °C i 45-50 min.

 
4. Hvis du bruger friske grønsager, skal du rense dem og skære dem i tern.
Fordel dem rundt om fasanerne efter den halve stegetid.

 
5. Tag fasanerne op af fadet. Kog fadet af med bouillon og rødvin.
Hæld det hele i blenderen og kør det til en puré.

 
6. Si massen over i en gryde.
Pisk saucejævner i. Giv det et opkog.
Smag til med cognac og rør evt. kulør i for farvens skyld.

 
7. Skyl druerne og halver dem.

 
8. Udben og parter fasanerne.
Læg kødet i en serveringsgryde.
Læg druerne i og hæld saucen rundt om.

 
9. Server med ris og en blandet Grøn Salat.

 
Tips: Fasanerne kan også brunes og steges i en stegegryde.
Stegetiden bliver da 35-40 min.
Metoden er god, hvis fasanerne ikke er helt unge.

 

Se alle de bedste opskrifter med Fasan, Kylling eller andet Fjerkræ

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (7 stemmer)
Siden er blevet set 6.275 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her