Logo

Farstimbale med blomkål

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Farstimbale med blomkål 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid, blomkål: 5 min. Hviletid, fars: ½ time Kogetid, timbale: 50 min. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn.  Fryse-egnet. (4 personer)

 
# Ingredienser til Farstimbale med blomkål:
Fars:
300 g hakket svinekød
300 g hakket kalvekød
60 g hvedemel (1 dl)
2,5 dl mælk eller bouillon
1 æg
1 tsk mild paprika
salt og peber

 
Fyld: 1 lille blomkålshoved
Til formen: smør eller olie
Randform
*
Sådan laves Farstimbale med blomkål:
1. Befri blomkålen for stok og blade.
Skyl den i koldt vand og del den i små buketter.
Kog dem i letsaltet vand i 5 min. Lad dem dryppe af.

 
2. Rør det hakkede kød godt med mel, æg og krydderier, og tilsæt så meget væske, at farsen næsten ikke kan formes.
Lad farsen hvile ½ time tildækket i køleskab, så bliver den fastere.

 
3. Smør en randform med smør eller olie.
Læg halvdelen af farsen i.
Læg blomkålsbuketterne over, tryk dem let ned i farsen og læg resten af farsen over.
Ryst formen og bank bunden let mod bordet, så synker farsen ind om blomkålen.

 
4. Bring vand i kog i en gryde, der er så stor, at den kan rumme formen.
Læg en rist eller lignende i bunden og stil timbalen herpå.
Vandet må kun gå halvt op ad formen.

 
5. Læg låg på gryden og sæt noget tungt ovenpå, fx en kedel med vand, så dampen ikke slipper ud. Lad timbalen koge i ca 50 min.

 
6. Løsn timbalen fra formen med en kniv og vend den ud på et fad.
Server straks.

 
Tips: Jordskokker kogt i letsaltet vand i 5 min kan erstatte blomkålen.
Bearnaisesauce eller tomatsauce kan serveres til og løse ris.
Kan fryses. Holdbarhed: 2 måneder.

 
Se flere opskrifter med Hakket kød
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 6.527 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her