Logo

Farsrulle med champignonfyld

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Farsrulle med champignonfyld

 
Den lækre farsrulle med enkelt tilbehør til er et fint eksempel på, at gæstemad ikke nødvendigvis behøver at være dyr mad - Lækker gæstemad for små penge. Selvom der er lidt lavvande i kassen, kan man godt invitere gæster. Desserten? Chokoladefromage eller citronfromage (se opskrifter).
Til 6 personer. Tilberedningstid: godt 1 time

 
# Ingredienser
Fars:
500 g hakket, magert flæskekød
250 g hakket kalvekød, evt. lammekød
1 tyk skive franskbrød
5 dl bouillon af terning
1 æg

2 tsk stærk sennep
salt, peber fra kværn


Fyld:
2 løg
250 g champignon
50 g smør

1 bdt persille

 
Desuden:
rasp

100-150 g bacon i tynde skiver
6 store tomater
2 tsk herbes de Provence eller rosmarin
2 tsk hvidløgssalt
1-2 tsk maizenamel

 
* Tilberedning
1. Skær skorpen af franskbrødsskiven og læg den i en stor skål.
Dryp 3-4 spsk bouillon over og lad det trække, mens fyldet laves.

 
2. Pil løgene og hak dem.
Rens de friske champignoner.
Svits begge dele i ca halvdelen af smørret på en pande.
Drys med salt og peber.
Tilsæt halvdelen af den hakkede persille. Lad det køle af.

 
3. Læg kødet ned i skålen til franskbrødet.
Tilsæt æg, sennep samt salt og peber. Rør godt.

 
4. Læg et stykke alufolie på bradepanden og drys med rasp.
Læg kødet i panden og rul det ud til en firkant med kagerullen.

 
5. Fordel champignon-løg-fyldet jævnt over kødet.
Rul farsen sammen omkring fyldet.
Det skal ligge med samlingen opad.
Fordel halvdelen af baconskiverne over rullen.

 
6. Tril farsrullen om på den anden side, samtidig med at alufolien fjernes.
Dæk oversiden af rullen med resten af baconskiverne.
Stil bradepanden i en 200 °C varm ovn.


7. Lad rullen stege i ovnen i 45 min.
De sidste 5-6 min. stiller man de halve, krydrede tomater ind ved siden af kødet.
Tomaterne skal drysses med en blanding af herbes de Provence, resten af den hakkede persille samt hvidløgssalt.
Fordel resten af smørret over dem i tynde skiver.

 
8. Læg farsrullen på et varmt fad med tomaterne uden om.
Hold det varmt.

 
9. Hæld skyen fra bradepanden op i en kasserolle.
Skum den evt. for fedt.
Tilsæt resten af bouillonen.
Bring det i kog og jævn saucen med maizenamel, der er udrørt i lidt koldt vand.
Smag saucen til.


10. Til farsrullen kan man servere råstegte kartofler og en salat af gule, røde og grønne peberfrugter, blandet med tynde løgringe.


Farsrulle med champignonfyld

1. Farsen rulles ud som en dej på raspstrøet alufolie direkte i den usmurte bradepande.


Farsrulle med champignonfyld 

2. Det afkølede fyld fordeles i et jævnt lag over kødfirkanten - ikke helt ud til kanten.


Farsrulle med champignonfyld 

3. Farsrullen trilles rundt ved hjælp af folien. Slut med åbningen opad.


Farsrulle med champignonfyld 

4. Læg baconskiverne tæt ved siden .et hinanden over rullen.
Vend den og dæk den anden side.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 11.629 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her