En forret med det
der lille ekstra pift. I den milde svampehat gemmer sig et lækkert og
uimodståeligt fyld • Champignoner er kaloriefattige • Hakket oksekød kan være magert.
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 20 min. 4 portioner
#Ingredienser
12 store (ca. 500 g)
friske champignon
2 skiver hvidt brød
1 tsk smør eller
margarine + fedtstof til fadet
200 g hakket oksekød
(magert)
2 spsk finthakket
persille
½ tsk finthakket
timian
½ tsk finthakket
merian
2 æggeblommer
½ tsk salt
¼ tsk chilipeber
1 fed hvidløg, knust
2 dl grønsagsbouillon
1-2 spsk reven
parmesanost
* Tilberedning
1. Børst
champignonerne rene.
Sæt ovnen på 175 °C.
Skær alle mørke
pletter af hattene.
Vrid forsigtigt
foden af uden at skade hatten.
Skær skorperne af brødskiverne.
Tern brødet fint og
brun terningerne i 1 tsk fedtstof.
Lad det blive koldt.
2. Bland kød,
krydderurter, æggeblommer, salt, peber og
hvidløg til en ensartet fars.
Bland
brødterningerne i farsen.
3. Smør et stort
ovnfast fad.
Stil
champignonhattene med åbningen opad.
Fyld champignonerne
med farsen.
4. Hæld grønsagsbouillonen
over og drys med parmesanost.
Steg i ovnen ca. 20
min.
Server baguette og en tomatsalat til.
VARIATION
Ved festligere
lejligheder kan man erstatte 1 dl af bouillonen med 1 dl tør hvidvin.
Server siden resten
af vinen til maden.
Tips:
Foden på svampene
tager du lettest af, ved forsigtigt at vride
og samtidig trække foden ud af hatten.
Vær forsigtig så du
ikke skader svampens lameller.
Server retten nylavet.
Proteinet i svampene har nemlig en
tendens til at
ødelægges, når det kommer i kontakt med stuevarme.
Pr. portion: Energi:
Kcal 225 = kj 940
Kulhydrat 10 g
Protein 15 g Fedt 14 g (56%) Fibre 2 g
Se alle de bedste opskrifter med Tapas/små retter og med Forretter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.