Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca 15 min. Stegetid: ca 2 min. Let at lave. Høj pris. (4 personer)
# Ingredienser til Entrecote minute:
4 skiver entrecote a
ca 150 g (oksefilet)
1½ spsk olie
salt og peber
*
Sådan laves Entrecote minute:
1. Bank kødskiverne
så flade som muligt med håndroden.
Pensl dem med olie
og steg dem på hed grillpande 1 minut på hver side.
2. Tag dem af og
drys med salt og peber.
Lad dem stå 1-2 min.,
før de spises.
Pommes frites,
brøndkarse, salat og haricots verts er almindeligt tilbehør.
Krydderurtesmør:
Rør smør sammen med
krydderurter efter smag (her fx persille og hvidløg).
Specielt fint til
oksekød er peberrodssmør, smør rørt sammen med fintrevet peberrod.
Sæt
krydderurtesmørret i køleskab eller fryser. Er det i fryser, skal det flyttes
til køleskab, en halv times tid før det skal bruges. Ellers er det vanskeligt
at skære i 1 cm tykke skiver.
Server
krydderurtesmørret til, eller læg det på entrecoten i serveringsøjeblikket.
Tips: Entrecoterne kan også steges på en tør pande
eller vendes tæt under ovngrillen ved højeste varme. Eller de kan grilles på
ude grill lige over et tæt glødelag.
Det kan være
nødvendigt at stege entrecoterne på to pander. For meget koldt kød ad gangen
sænker stegetemperaturen, og det forhindrer en pæn skorpe, og stegetiderne slår
ikke til.
Se alle de bedste opskrifter med oksefilet
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------