Edderfugl, Somateria molissima, er en andefugl, en dykand. Den har det bedst i kolde (arktiske) egne langs kysterne. Her i landet er der flest om vinteren, men mange »oversomrer«.
Den lidt plumpe
kropsform er for hunnernes og de ikke kønsmodne fugles (ungernes) vedkommende
dækket af en brunlig fjerdragt.
Hannen er lysere
grågullig med en karakteristisk tegning på vingespejlet.
En ung fugl har
glatte, hele svingfjer, lyse ben, blød næbrod og lyst kød. Det kan være
trannet, men transmag forekommer mest udtalt hos ældre fugle.
Edderfuglen skal
flås. Det gør vildthandleren gerne. Det er vigtigt, at man skærer alt synligt
fedt væk før tilberedningen, fordi transmagen er mest gennemtrængende her. Har
man mistanke om transmag, og her sladrer lugten, kan fuglen kommes i kogende
mælk og gives et opkog før den videre tilberedning. Herved lukkes også porerne,
så saften bliver i fuglen. Den kan også lægges i kærnemælksbad natten over.
Et gammelt husråd
siger, at man kan fylde bugen med skrællede, delte kartofler under stegningen,
og kassere dem bagefter. Atter andre undgår den fede ryg og bruger kun bryst og
lår/overlår. Er det en ældre fugl, er denne fremgangsmåde i hvert fald
tilrådelig. Og under alle omstændigheder bør man kassere bruningsfedtstoffet.
Lad vægten afgøre,
om fuglen skal mætte 3 eller 4. Vedrørende udtagning: se And, udtagning af.
Jagtsæson:
1.10-29.2.
Se de bedste opskrifter med
Edderfugl
Se de bedste opskrifter med
Vildt
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------